Next Level: Den nye 60-serie.
Weidemanns kraftfulde hjul- og teleskophjullæssere i den hidtidige Low Position (LP)-serie har i årecis haft stor succes på markedet inden for landbrug, hesteopdræt, kommunalt arbejde og erhverv/industri. Disse maskiner er blevet nyudviklet, så Weidemann i alt lancerer seks nye modeller på markedet. De nye modeller 2060, 2060T, 3060, 3060T samt 4060 og 4060T afløser de hidtidige LP-modeller og dækker med deres ydeevne og maskinstørrelser hele spektret. De vigtige hovedtræk, som f.eks. en lav konstruktionshøjde, et lavt tyngdepunkt og den store ydeevne overføres konsekvent til den nye maskinserie.
„Med de nye 60’er-modeller tilbyder Weidemann et perfekt spektrum inden for maskinstørrelser og ydeevne. Vores mål var at udvikle robuste og pålidelige arbejdsmaskiner til hovedparten af de forskellige bedrifter. 60’er-seriens markedsposition er baseret på en solid forarbejdning og overbevisende ydeevne kombineret med en attraktiv pris,“ siger handelsdirektør Bernd Apfelbeck om den nye udvikling og orientering af hele serien.
Modellerne i 60’er-serien fås efter ønske med læssearm eller teleskoparm. Med disse maskiner får kunderne mange nye funktioner og individuelt udstyr og kan udføre det daglige arbejdet efter behov. Derudover er produkterne udviklet efter modulprincippet, der giver fordele både med hensyn til betjening og servicering.
60’er-seriens nyheder under ét:
- Den meget rummelige kabine med de fremragende pladsforhold for føreren er et særligt iøjefaldende træk ved 60’er-serien. Kabinens 4-søjledesign med panoramabagrude og skrånende motorhjelm giver et fremragende udsyn bagud. Udsynet over det umiddelbare arbejdsområde både foran og foroven er ligeledes blevet optimeret.
- Derudover er kabinen meget brugervenlig og komfortabel. Indgangen er f.eks. blevet bredere, så det er væsentligt mere behageligt og sikkert at stige op og ned. Alle betjeningselementer er inden for rækkevidde. Konsollen med det integrerede multifunktions-joystick giver et glimrende overblik. Det farveorienterede betjeningskoncept, som Weidemann har designet, sørger for hurtig og enkel håndtering af maskinerne. De mange nye aflægningsmuligheder, herunder mobiltelefonholder med oplader, giver stor komfort.
- Det højtydende ventilations- og varmesystem er tilpasset til den nye kabine. De forbedrede luftstrømme giver et behageligt arbejdsklima. Spalteventilationen sørger for frisk luft på en nem måde. Desuden fås et klimaanlæg med høj ydeevne som ekstraudstyr.
- Weidemann har eksplicit sat fokus på et lavt støjniveau i kabinen, hvilket gør det muligt at arbejde koncentreret og beskytter førerens helbred. F.eks. blev styreventilen til arbejdshydraulikken flyttet til forvognen, og slangelægningen blev optimeret.
- Til alle modeller i 60’er-serien har Weidemann valgt en motorgeneration fra Kohler med emissionstrin V og dieselpartikelfilter (DPF) og dieseloxidationskatalysator (DOC). Ved hjælp af det elektronisk regulerede køredrev ecDrive og den store drejningsmomentkapacitet kunne motorydelsen tilpasses til de nye modeller og er dermed højtydende og brændstofbesparende på samme tid.
- Motorydelsen er tilpasset optimalt til de pågældende modeller. Modellerne fås med følgende motorer: 2060/2060T med 57 hk/42 kW, 3060/3060T med 65 hk/48kW og 4060/4060T med 75 hk/55,4 kW. Dieseltankens volumen er øget til 80 liter. Bagpartiet er designet med en optimal frigangsvinkel.
- Der er realiseret fire forskellige køretilstande specielt med henblik på ecDrive: Auto-tilstand (100 % performance), Eco-tilstand (reduceret motoromdrejningstal til begrænset og støjreduceret kørsel) samt efter eget valg én ud af to yderligere tilstande til brug af hydraulisk drevne redskaber eller optimeret udførelse af Y-læssecyklusserne.
Skal vi tage en snak?
Uanset om du ønsker flere oplysninger om én eller flere af vores maskiner og mærker eller et uforpligtende tilbud, så er vi klar ved telefon eller mail.