Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Wacker Neuson indfører HVO som alternativt brændstof

okt 3, 2024 | Nyheder

  • HVO-brændstoffer gør det nemmere at agere miljøvenligt
  • Næsten alle kompakte maskiner fra Wacker Neuson er fyldt med HVO fra fabrikken
  • HVO gør konventionelt entreprenørmateriel og -maskiner mere miljøvenlige

 Fra i år giver Wacker Neuson sine kunder mulighed for også at bruge det alternative brændstof HVO på alle dieseldrevne maskiner. Med brændstoffer af hydrogeneret vegetabilsk olie, også kendt som HVO (Hydrotreated Vegetable Oils), kan forbrændingsmotorer anvendes så godt som klimaneutralt. Brændstoffet fremstilles af fornyelige råstoffer og forbrændes rent. Dermed er det væsentligt mere miljøvenligt end fossile brændstoffer. Med HVO kan CO2-emissionerne reduceres med op til 90 procent i forhold til fossilt diesel.

Al intreprenørmateriel og kompakte maskiner fra Wacker Neuson med en Stage 5 dieselmotor, der er fremstillet fra september i år, er godkendt til anvendelse af HVO-brændstoffer iht. EN15940.

Det drejer sig både om gravemaskiner, dumpere, hjul- og teleskoplæssere samt vibrationsplader, stampere og tromler.

„Vi tager vores ansvar for at tilbyde en miljøvenlig og sikker produktpalette alvorligt“, siger Alexander Greschner, salgsdirektør i Wacker Neuson Group. „Ved at bruge HVO i stedet for fossile brændstoffer kan vores kunder ret nemt forbedre deres CO2-aftryk betydeligt og agere mere fremtidsorienteret. Og som producent giver vi dermed kunderne mulighed for at være mere fleksible og yder et stort bidrag til større bæredygtighed på byggepladsen.“

 Fra september i år fyldes der fra fabrikken HVO på næsten alle kompakte maskiner* fra Wacker Neuson. Wacker Neuson tager dermed et konsekvent skridt mod en mere bæredygtig fremtid og opmuntrer sine kunder til at gøre det samme.

Samme drev, miljøvenligt HVO-brændstof

Da HVO- og dieselbrændstoffer stort set har de samme kemiske egenskaber, skal der ikke foretages ændringer på motoren. Og med hensyn til opbevaring og anvendelse er der heller ingen yderligere krav i forhold til fossilt diesel. Mens fossilt diesel kun kan opbevares i ca. et år, har HVO-brændstoffer en længere holdbarhed på flere år.

 Og under brug har HVO-brændstofferne ingen negativ indflydelse på motorens levetid, vedligeholdelsesintervaller eller emissionsniveau. Kunden skal ikke beslutte sig for én brændstoftype, men kan anvende samme motor enten med ren HVO, med en blanding af HVO og diesel eller fortsat bare med konventionel diesel.

Arbejde uden emissioner: zero emission

Med sine innovative produkter og fremtidsorienterede løsninger har Wacker Neuson en førende position. Wacker Neuson har allerede beskæftiget sig med batteridrevne kompakte maskiner og entreprenørmateriel  i mere end ti år og også ved disse zero emission-produkter altid haft fokus på den mest optimale løsning for kunderne. Med produkterne i zero emission-serien, herunder gravemaskiner, dumpere, hjul- og teleskoplæssere, vibrationsplader, stampere og et stavvibratorsystem til betonkomprimering, er det allerede i dag muligt at drive en byggeplads uden direkte udstødningsemissioner. Wacker Neuson fordobler indtil 2025 sit udbud af zero emission-maskiner i effektklassen op til 40 kW eller op til 5 ton, og tilbyder indtil 2030 alle sine håndførte entreprenørmaskiner alternativt i en batteridrevet version.

Wacker Neuson går også et skridt videre, idet hele økosystemet betragtes: fra opladningsinfrastruktur til tjenester, finansieringstilbud og forskellige anvendelsesmodeller til en livscyklusvurdering af batteriet.

 

Flere oplysninger på: www.wackerneuson.com

* med undtagelse af kædedumpere