Salgskonsulent Peter Røjkjær – til højre – i en elektrisk maskinsnak med nogle af de mange fagfolk, der var taget til Kirkegårdsmessen.
Lyd- og lugtfri maskine et hit på Kirkegårdsmessen
Den siger stort set intet, og det er vanskeligt at fornemme den klassiske diesel-lugt. Den er der nemlig slet ikke, når den tyske maskinproducent Weidemann sender sin nye minilæsser 1190e på arbejde. Weidemann var blandt de allerførste til at udvikle effektive maskiner på batteridrift. Med 1190e’eren markerer fabrikken, at der er taget hul på tredje generation, siden el-debuten i 2015.
Selv om den nye hverken siger noget eller prutter diesel-dunst, blev den bemærket, da kirkegårdenes fagfolk stævnede til den tiende udgave af Kirkegårdsmessen ved Lødderup Kirke på Mors. Gravere og andre kirkegårdsansatte sendte interesserede blikke efter maskinen og masser af spørgsmål efter folkene fra den danske Weidemann-importør, Stemas A/S.
”Vi fornemmer tydeligt bevidstheden om, at Weidemann har været første med el-drift. Tilmed en del år før andre producenter. Hos mange fagfolk giver det Weidemann en særstilling, når der snakkes maskiner, og ikke mindst på kirkegårdene er det jo en ekstra kvalitet, at der kan arbejdes uden støj”, siger salgskonsulent Peter Røjkjær.
Sammen med kollega Poul C. Pedersen fik han masser af snak med kirkegårdsfolket.
Stemas’ salgskonsulent Poul C. Pedersen – til højre – præsenterede det klassiske kirkegårds-hit fra Weidemann, den blot 92 centimeter brede Weidemann 1140.
Stort mærke på kirkegårdene
Stemas-sælgerne har allerede noteret Weidemann 1190e på en del ordresedler, og maskinen er ude at køre ganske mange steder. I øvrigt sammen med andre Weidemann-maskiner. Det tyske læsser-mærke har i mange år været det foretrukne på mange af landets kirkegårde. Stemas havde da også en af de mere klassiske minilæssere med til Mors. Nemlig Weidemann 1140, som mange maskinførere har det rigtig godt med på kirkegårdenes gange. Maskinen er blot 92 centimeter bred og naturligvis nem at komme rundt med. Men samtidig har den godt med muskler til de mange opgaver på kirkegårdene.
Kirkegårdsmessen blev i øvrigt en ny succes for de nu pensionerede gravere i Lødderup, som sørger for ekstra liv og masser af faglige input på kirkegården hvert andet år. Besøgstallet lå igen solidt over 1000, og gæsterne kom fra alle egne af landet.
Læs mere i brochuren herunder – tryk på billedet:
Skal vi tage en snak?
Uanset om du ønsker flere oplysninger om én eller flere af vores maskiner og mærker eller et uforpligtende tilbud, så er vi klar ved telefon eller mail.