Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk
Wacker Neuson EZ36 gravemaskine i firmafarver til H. Hoffmann A/S Anlægsgartnerne

Wacker Neuson EZ36 gravemaskine i firmafarver til H. Hoffmann A/S Anlægsgartnerne

Tillykke med den nye Wacker Neuson EZ36 gravemaskine til H. Hoffmann A/S – Anlægsgartnerne – den 4 tons Zero Tail gravemaskine ser superflot ud i firmafarverne.

Udover de flotte firmafarver er EZ36 leveret med LED lyspakke, centralsmøring, Compact Rotortilt samt CP skovlpakke.
Den store vipbare førerkabine med ruder til alle sider og tagrude giver et optimalt udsyn over hele arbejdsområdet. Det giver fuldt overblik over arbejdsstedet, kollegaerne og eventuelle farer.
Et intuitivt betjeningskoncept giver en enkel og omfattende styring af EZ36 gravemaskinen. Maskinen betjenes ved hjælp af joystick, display, Jog Dial og tastatur. Man kan derfor hurtigt og nemt gemme redskaber og oliemængder til de ekstra styrekredse.

Stemas A/S og sælger Poul C. Pedersen takker for handlen til anlægsgartnermester & indehaver Nicolai Nielsen og ønsker god arbejdslyst.

Mere info om den kompakte gravemaskine med den høje ydelse kan ses her https://bit.ly/3kl8sg2

Bare stig ind og gå i gang med arbejdet – med EZ36 forenes høj ydelse med maksimal effektivitet. Denne Zero Tail-gravemaskine er perfekt, når der behøves kompakte mål. Uden bagudhænget kan der nemt arbejdes ved mure og andre begrænsninger. Takket være den intuitive betjening af alle gravemaskinefunktioner ved hjælp af joystick, display og Jog-Dial samt det komfortable udstyr kan brugeren koncentrere sig fuldt ud om arbejdet. For at kunne tilpasse gravemaskinen endnu mere individuelt til kundens behov tilbydes der en lang række yderligere ekstraudstyr ab fabrik (f.eks.: VDS, hydraulisk klo eller svingbart dozerblad og meget andet).

Det gennemtænkte drevkoncept med optimeret motor-pumpe-styring muliggør en hurtig og præcis styring af gravemaskinen. Det giver mulighed for op til 15 % hurtigere arbejdscyklusser. De tilgængelige motorvarianter har lavt forbrug og behøver ingen efterbehandling af udstødningsgas.

En klassiker i nyt design: Weidemann 1260 LP til Overlade kirke

En klassiker i nyt design: Weidemann 1260 LP til Overlade kirke

Tillykke til Overlade Kirke i Løgstør med en funklende ny Weidemann 1260LP.

Weidemann 1260LP er en klassiker i nyt design og graver Anders Kristian Nielsen tog imod minilæsseren, som er leveret med skovl, pallegafler, greb med overfald samt vejlys.

Se mere om minilæsserens standard- og optioner her

Stemas og sælger Poul C. Pedersen takker for handlen.

Weidemann Hoftrac 1260LP kan i øvrigt på grund af sin lave driftsvægt og de kompakte mål nemt transporteres på en 3,5 t anhænger. Det gør det både let og hurtigt at flytte maskinen fra den ene opgave til den næste.

Kontakt os for mere info eller send os en mail på stemas@stemas.dk, så kontakter vi dig.

Stemas og juleåbent hus på kurs mod et nyt år med julehygge og maskinsalg

Gammel tradition blev genoplivet efter et par corona-ramte år

Når Stemas A/S kalder til jule-åbenthus i hovedkvarteret ved Hadsten, rigges værkstedet til som julestue. Men nogle af dagens besøgende til 2022-udgaven mente, at juleglæden også skulle bredes ud til at omfatte salgsafdelingen. Dermed kom dagens menu til at omfatte godt til mave og gane og tillige til maskinhuset.

”Flere af vores gæster var åbenlyst blevet skuffede juleaften, hvor de ikke havde fået pakker med det, de mest ønskede sig. Så de benyttede åbenthus-arrangementet til at købe forsinkede julegaver til sig selv. Det blev til slutsedler på flere maskiner, som vi nu gør klar til at levere fra starten af det nye år”, fortæller direktør Robert Kjærgaard hos Stemas.

Firmaet tager en ny kalender i brug i bevidsthed om, at træerne måske ikke vokser helt ind i himlen. 2022 blev med Robert Kjærgaards ord ”det hidtil bedste år med det største maskinsalg nogensinde”. Og det var altså i et år med krig, ufred, inflation, Putin og corona.

Julens gæster hos Stemas kunne konstatere, at maskinfirmaet har masser af varer på hylderne. Det købes stort ind for at sikre leverancer til kunderne uden lange ventetider.

Åbenthus-arrangementet mellem jul og nytår er en gammel Stemas-tradition, som kunne genoplives efter et par år ramt af corona-restriktioner.

I front elektrisk

Stemas-direktøren lægger ikke skjul på, at firmaets nye, store maskinmærke, Wacker Neuson, havde sin voldsomme andel af æren for det forrygende resultat. Wacker Neuson har fra første færd lagt sig helt i front blandt maskinproducenterne med eldrevne maskiner og kunne i Bauma-året 2022 præsentere en række nyheder. Med elektrisk drevne maskiner er Wacker Neuson stort set kun overhalet af Weidemann, som også er i dansk stald hos Stemas. Wacker Neusons produkt-palette er større, men Weidemann var på banen med den første el-minilæsser for år tilbage og benyttede Bauma til at lancere end ny og større model.

”Samtidig har vi det nok stærkeste mærke af alle i generatorer. Nemlig Himoinsa, som også bryder barrierer ned med et helt nyt energilagringssystem. I det hele taget er vi rigtig godt kørende med de markante maskinmærker, vi har. Samtidig har vi været gode til at skaffe maskiner hjem til hurtig levering i tider, hvor mange andre maskinfirmaer må bede kunderne om at væbne sig med tålmodighed”, siger Robert Kjærgaard.

Der var heller ingen leveringsvanskeligheder ved julens åbenthus-arrangement, hvor Stemas havde set stort på inflation med høje priser. Der var købt rigeligt ind af grillere med brød og tilbehør, øl, vand, kaffe og andet godt til at abstrahere fra den tunge julemad.