Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Anlægsgartner Gottlieb A/S forsynede sig med Wacker Neuson hos Stemas

Nyt komprimeringsgrej til anlægsgartner med vokseværk

Anlægsgartner Gottlieb med base i Skibby på Sjælland forstår at få tingene til at vokse. Også firmaets egen mandskabsliste, som i løbet af det seneste par år er stort set fordoblet til nu omkring halvandet hundrede medarbejdere.

Det kræver mere materiel, og Anlægsgartner Gottlieb har netop hentet en portion komprimeringsgrej ind fra Stemas A/S, som er dansk importør og forhandler af Wacker Neuson.

”Vi har fået flere nye sjak, og de skal naturligvis have noget at arbejde med. Holdlederne ønskede, at det skulle være Wacker Neuson, og så blev det sådan”, fortæller produktionschef Thomas L. Rasmussen hos Anlægsgartner Gottlieb A/S.

 

Gode opgaver

”Vi udfører alt fra anlægsarbejde til trafiksanering og kloakarbejde udover pleje og vedligeholdelse. Og der har virkelig været tryk på de senere år. Vi har fået lov til at komme ind og byde på nogle gode projekter, og det har haft effekt”, siger Thomas L. Rasmussen.

Derfor måtte produktionschefen have en snak med salgskonsulent Regin Badeby Hansen hos Stemas, som var leveringsdygtig i komprimeringsmateriel fra det særdeles omfattende Wacker Neuson-sortiment.

I første omgang fik Anlægsgartner Gottlieb leveret en 1,5 tons Wacker Neuson RTSC3 råjordskompaktor. Derefter fulgte Thomas L. Rasmussen op med en bestilling på to styk DPU 6555 pladevibratorer, hver på 500 kg, samt to styk BS50-4 firetakts-stampere.

Foruden hovedafdelingen i Skibby, har anlægsgartnerfirmaet også afdelinger både i Roskilde og Glostrup.