Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Weidemann-læssere med mere power og flere finesser

Weidemann hjullæssemaskinerne i fire tons-klassen får nye motorer og design som de større

Tyske Weidemann hælder en gedigen portion ekstra power og en række nye finesser på to af fabrikkens hjullæssemaskiner. Modellerne 2070LP og 2070LPT i fire tons-klassen glider ud og erstattes af modellerne 2080LP og 2080LPT med nyt fra Deutz i motorrummene og nyt, dynamisk design, som er baseret på de større læssere i henholdsvis 30’er-, 40’er- og 50’er-serierne.

”Det er to populære maskiner, der nu kommer med noget ændret og opdateret udstyr. Den 4,3 tons tunge LP-model er med læssearm, mens LPT på 4,5 tons har teleskoparm. Begge maskiner har som standard fået en 61 hk Deutz-motor, men kan også fås med 75 hk. Motorerne er udstyret med katalysator og partikelfilter og lever fuldt op til de nye emissionsstandard Stage V, der bliver gældende fra nytår”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos den danske importør, Stemas A/S.

Foruden frit valg mellem motorstørrelse, er der lidt af en sværm af andre valgmuligheder for begge nye maskiner. De kan blandt andet udstyres med komfortkabine med LED-arbejdslamper, og som ekstraudstyr kan man også vælge klimaanlæg.

Weidemann 2080LP tager over efter modellen 2070LP og er klar til at møde de nye emissionskrav fra nytår.

Proportionalstyring

”Der er også mulighed for at få maskinen med proportionalstyring via multifunktions-joystick. Foruden proportional-funktionen for tredje styrekreds, som aktiveres med joysticket, kan styrekredsen også låses med en vippekontakt. Også fjerde styrekreds kan betjenes proportionalt med joysticket.

Teleskopfunktionerne på LPT-modellerne kan styres proportionalt med fingerhjulet, og dermed er det muligt at tilpasse arbejdshastigheden individuelt. Samtidig kan begge elektriske funktioner aktiveres proportionalt, eller låses på joysticket. Da de elektriske funktioner ikke er indbyrdes afhængige, kan maskinføreren indstille dem helt individuelt.

 

Lav konstruktionshøjde

”Foruden at LP markerer, at der er tale om en traditionel læsser med læssearm, fortæller de to bogstaver også, at der er tale om en ”Low Position”maskine. På grund af den lavt placerede førerplads, har Weidemanns LP-modeller en lavere konstruktionshøjde. Det er en stor fordel, fordi man så kan passere lave gennemkørsler uden problemer”, siger Robert Kjærgaard.

”Desuden gør den lave konstruktion det nemt og bekvemt for føreren at stige ind i og ud af maskinen. Tyngdepunktet er samtidig forskudt en smule mod jorden. Som standard er LP-modellerne udstyret med beskyttelsestag, som naturligvis opfylder det europæiske maskindirektiv for ROPS- og FOPS-beskyttelse”, forklarer salgsdirektøren.

Teleskop-versionen Weidemann 2080LPT har, ligesom standard-modellen 2080LP, hentet en række kvaliteter fra Weidemanns større læssere i 30’er-, 40’er- og 50’er-serierne.

 

Kontakt en sælger her

Første elektriske læssere fylder fem år – på samme batterier

Loxam købte fem Weidemann eHoftrac på Agromek i 2014 – siden er adskillige flere kommet til

Udlejningsfirmaet Loxams tekniske direktør, Frank Larsen, rystede ikke på hånden, da han slog en handel af på Stemas’ stand på Agromek i november 2014. Fem styk nye minilæssere, hvor han ganske vist kendte mærket udmærket. Men der var lige det med driftsformen: De første helt elektriske læssemaskiner.

”De kører stadig, og vi har ikke skiftet batterier på dem endnu. Siden har vi anskaffet adskillige flere 1160 eHoftrac, så vi i dag har flere end 20 elektriske Weidemann kørende”, fortæller Frank Larsen.

”Selv om maskinerne efterhånden har en del timer på bagen, har vi aldrig haft problemer med driften. Selv de fem første holder stadig fint strøm til en dags arbejde, og Weidemann har tilmed fundet frem til anderledes og bedre batterier til de nyere maskiner”, siger Frank Larsen.

Det var lidt af en sensation, da Stemas som dansk Weidemann-importør kunne lancere de støj- og udstødningsfrie minilæssere på Agromek. I foråret 2015 præsenterede firmaet nyheden ved arrangementer både på Sjælland og i Jylland. Men forinden var der allerede solgt flere end 20 maskiner.

 

El-drift til elefanterne

”Interessen for Weidemann 1160 eHoftrac er absolut ikke kølnet siden. Allerede da Loxam købte de fem første, begyndte andre udlejningsfirmaer naturligvis at skæve til maskinen, og vi har solgt rigtig mange til vidt forskellige brugere. København Zoo var også med fremme i forreste række og købte en el-maskine til blandt andet at arbejde i elefanthuset, hvor man tidligere kørte med en traditionel dieseldrevet maskine. Dermed slap elefanterne for diesel-dunst i snablerne og motorstøj i ørerne”, siger distriktschef Hans Peter Stoffer hos Stemas. Det var ham, der langede de allerførste el-maskiner over disken.

For Loxam har det været vigtigt at markere sig i front med læssemaskiner til fossilfrie byggepladser. Foruden det positive signal om bæredygtighed og miljøbevidsthed, rummer maskinerne imidlertid også helt praktiske fordele, vurderer teknisk direktør Frank Larsen.

El-drift til elefanterne

Elefanterne i København Zoo slap for diesellugt i snablerne og larmende motorer, da der blev anskaffet en elektrisk Weidemann til arbejdet blandt andet i elefanthuset.

Kunder efterspørger el

”Vi har kunder, der decideret efterspørger de elektriske maskiner. Det gælder ikke mindst nedbrydere, som med Weidemann 1160 eHoftrac kan arbejde inden døre uden tung dieselluft. I løbet af de fem år har kundesegmentet til el-maskinerne ændret sig. Det er blevet større, fordi der generelt er en stigende bevidsthed om at køre uden larm og uden udstødningsgas også udendørs i bymiljøet. Arbejdsmiljømæssigt er det naturligvis en ren fornøjelse at sidde på sådan en maskine”, fastslår Frank Larsen.

Loxam-direktøren har også kendskab til brugere, som helt konkret kan se på bundlinjen, at de har kørt elektrisk.

”Brolæggere, der kører ind og ud af baggårde med belægningssten, kan gøre det uden larm og røg. Dermed har de mulighed for at køre flere timer om dagen og dermed gøre arbejdet færdigt hurtigere. Med en tavs maskine uden udstødning generer man ikke ejendommenes beboere, selv om klokken passerer 16, eller det eventuelt er lørdag. Flere timer pr. arbejdsdag gør arbejdet færdigt på færre dage og giver plads til flere projekter”, forklarer Frank Larsen.

Lavere driftsomkostninger

Da Weidemann bragte sig i front med eldrevne minilæssere, var det med den klassiske 1160 Hoftrac som udgangspunkt. I stedet for en dieselmotor puttede konstruktørerne elmotorer og batterier i 1160 eHoftrac. Arbejdsprincipperne på de to maskiner er helt ens, og den elektriske Weidemann kan anvende samtlige arbejdsredskaber i Weidemann-programmet. Så forskellen skal man lytte og lugte sig frem til.

Maskin-ejerne kan dog også se forskel andre steder. Driftsomkostningerne for de elektriske maskiner er væsentligt lavere end for diesel-modellerne. En el-maskine koster omkring 20 procent mere end en klassisk diesel-maskine i anskaffelse. Men den lidt større investering hentes ind efter cirka 2800 driftstimer, og så er der også taget højde for udskiftning af batteriet efter 2500 driftstimer.

Med det nye AGM-batterisystem har maskinerne i øvrigt integreret opladeapparat, så der kan oplades ved enhver stikkontakt med 230 V.

Teknisk direktør fra Loxam Frank Larsen

Teknisk direktør Frank Larsen har købt adskillige Weidemann-maskiner hos Stemas. Det var også ham, der for fem år siden købte de fem allerførste elektriske 1160 eHoftrac-minilæssere. De indgår fortsat i Loxams udlejningsflåde – og har ikke fået skiftet batterier endnu.

2 stk. Weidemann 5080 tele til Ringkøbing Skjern kommune

Stort tillykke til Ringkøbing-Skjern kommune! 2 spritnye flotte Weidemann 5080 Tele er leveret og skal nu gøre sig nyttige på genbrugspladser i kommunen. Teleskophjullæsserne er bl.a. leveret med trykkabine, JST skovl med overfald og hydrauliske pallegafler. Vi takker for handlen og ønsker jer mange gode timer sammen.

Ønsker du at vide mere om Weidemann 5080 tele eller andre af vores maskiner, kontakt en sælger i dit område

Teleskophjullæsser – til arbejdsopgaver i højden

Når der er brug for ekstra løftehøjde, er teleskoplæsseren den oplagte løsning. Ud over de mange funktioner, den høje arbejdskomfort og den fremragende sikkerhedsstandard har maskinerne til forskel fra de sædvanlige hjullæssere med svingarm en teleskoparm, der giver markant større slaghøjde og rækkevidde. De grundlæggende egenskaber som mobilitet, stabilitet og løftekraft, som kendetegner de knækstyrede hjullæssere, har de meget populære teleskophjullæssere dermed også – og derfor er de meget populære maskiner.

I forreste række til en bæredygtig fremtid

Stemas bød ind med tre maskintyper af forskellige fabrikater på konference om fremtidens byggeri

”Det er dejligt at kunne være med i allerforreste række, når der sættes så seriøst fokus på bæredygtigt materiel til fremtidens byggeri. GSV Materieludlejnings store konference med klimavenlige maskiner på dagsordenen gav Stemas lejlighed til både at vise materiel, der med el-drift nærmest er blevet veteran inden for bæredygtighed, materiel der stadig er fremtid, og materiel der kan medvirke til at holde el-maskinerne kørende på byggepladserne”.

Sådan siger salgsdirektør Robert Kjærgaard, Stemas A/S, efter konferencen ”Fremtidens Byggeri” på Docken i København. Danmarks største materieludlejer, GSV Materieludlejning A/S, stod bag konferencen, hvor en række foredragsholdere gav deres bud på tendenser og ambitioner i byggebranchen. GSV havde samtidig indbudt nogle af udlejningsvirksomhedens leverandører til at vise, hvor de står i forhold til en grøn og bæredygtig maskin-fremtid.

 

Nutiden og fremtiden

”Vi står rigtig godt. Weidemann-minilæsseren eHoftrac har for længst markeret sig og kører uden udstødningsgasser og stort set lydløst masser af steder, også i Danmark. Fra Yanmar havde vi lejlighed til at præsentere konceptmaskinen eFuzion, hvor ”e” står for elektrisk og ”Fu” for future – fremtiden. eFuzion-konceptet samler en række nøgleteknologier inden for elektrisk drift i en minigraver, der kan selv. El-drift, computerstyring og robotteknologi er integreret i eFuzion, som havde verdenspremiere på entreprenørmessen Bauma tidligere på året”, forklarer Robert Kjærgaard.

”Når el-maskinerne for alvor rykker ind på byggepladserne, bliver der behov for strømforsyning i hidtil uset grad. Det magter vores Himoinsa HRGO 40-generator, som kører på flydende naturgas, uden at belaste el-nettet. Ved arrangementet på Docken spurgte flere besøgende, om de måtte se generatoren i drift. Det var den allerede, men med et støjniveau på blot 56 dB blev den overdøvet af aktiviteten ved arrangementets spisesteder”, siger salgsdirektør Robert Kjærgaard.

 

Københavns overborgmester Frank Jensen talte på konferencen om Københavns visioner og ambitioner i forhold til miljø og byggeri. Han benyttede også lejligheden til et kik på den el-drevne Weidemann eHoftrac-minilæsser.

 

Salgsdirektør Robert Kjærgaard og Stemas havde besøg af en større delegation fra Yanmar. Her sammen med Yanmars globale marketingdirektør Jemylia Raimbault ved fremtidsmaskinen eFuzion.

 

Himoinsa-salgschef Kim Møller med den naturgasdrevne generator HRGO, som kører på flydende naturgas. Og dermed kan forsyne el-maskiner på byggepladserne uden at belaste el-nettet.