Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

11 tons Weidemann teleskophjullæsser er ny opvarter for 350 årskøer

Den første af den største til sognefogedens gård 

Godt 11 tons Weidemann teleskophjullæsser er rykket ind som ny opvarter for 350 årskøer hos landmand i Vesthimmerland

Gårdejer Per Warming ved landsbyen Blære lidt nord for Aars havde skemaet med mange tjekbokse fremme, da det lakkede mod enden for den aldrende frontlæssertraktor. Den havde 15.000 aktive timer på klokken, og Per Warmings bedrift kaldte på maskinel fornyelse. Per Warming har 350 årskøer, der skal serviceres på Gl. Sognefogedgård, som i tidligere tider husede den lokale sognefoged. Så der løftes, flyttes og læsses dagligt i stor stil på gården. Da de mange tjekbokse var forsynet med flueben hele vejen ned, stod der Weidemann 9580T teleskophjullæsser på bundlinjen. 11.210 kg teleskophjullæsser, som skulle blive den første af de største i Danmark. Weidemann-topmodellen er ny, og Per Warmings køer kan bryste sig af at blive opvartet af den første, som importøren, Stemas A/S, har hentet hjem.

”Jeg havde flere muligheder i tankerne. Det stod helt klart, at vi skulle have en læssemaskine som afløser for frontlæssertraktoren. Der bliver løbende flere og flere læsseopgaver, og en decideret læssemaskine er både hurtigere og mere effektiv. Men der var mange ting, der skulle passe”, forklarer Per Warming.

 

Ingen ged til køerne

Tjeklisten rummede blandt meget andet udfordringen i læssehøjden på fodrevognen. Den er 3,65 meter, og derfor måtte der blive tale om en læssemaskine med teleskop. Den skulle have en vis størrelse, men alligevel ikke være for stor at komme rundt med. Derfor afskrev Per Warming hurtigt en gummiged.

”På en gård er det ud og ind af maskinen mange gange i løbet af en dag. Derfor er det vigtigt med helt optimale ind- og udstigningsforhold. Her har Weidemann’en vist sig helt perfekt. Komfort og udsyn er også afgørende parametre. Førersædet sidder heldigvis midt i maskinen og ikke ude i den ene side, og så skal maskinen være nem at betjene. Det er vores nye Weidemann med sædemonteret joystick, som rummer alle de vigtigste funktioner”, fortæller Aars-gårdejeren.

Weidemann-teleskoplæsserne er knækstyrede, og dermed indfrier den yderligere et ønske for Per Warming.

Kræfterne imponerer

”Der er meget, der tyder på, at vi oven i de andre flueben også godt kan tjekke af for mange kræfter. Jeg er faktisk imponeret over styrken. Vi har brugt maskinen til at læsse jord, og det var intet problem. Et fantastisk moment gør, at vi også problemfrit kan skubbe jord med den. Foruden alle de daglige standardopgaver, har vi også en plan om at bruge teleskoplæsseren til at køre i stak til ensilering”, siger Per Warming.

”Det har været vigtigt for os at undgå mange maskiner. Weidemann 9580T er en multimaskine, som kan rigtig mange ting. På Gl. Sognefogedgård skal den primært tjene som læssemaskine, men det er et kæmpeplus, at den også både kan efterspændes kreaturvogn til at flytte dyr på ejendommen og køre med tipvogn med staldgødning. Tillige er maskinen forberedt til at køre med strømaskine foran. Foruden selve maskinen, har Stemas også leveret en skovl med overfald og et opklappeligt ballespyd fra JST”, fortæller gårdejeren.

Servicemontør tæt på

Per Warming regner med, at den nye Weidemann-teleskoplæsser kommer i sving på Gl. Sognefogedgård i omegnen af 1500 timer om året. Den er et helt afgørende element i den daglige drift, og derfor har han garderet sig med garantiordningen Weidemann Secure, som giver ham 36 måneders garanti.

”Samtidig får jeg en serviceordning, som Stemas trods alt nok ikke kan tilbyde så mange. En af firmaets servicemontører bor nemlig kun et kvarters kørsel fra Gl. Sognefogedgård. Så hvis han ikke er på langfart, er der hurtig hjælp af få, hvis det bliver nødvendigt”, siger Per Warming.

”9580T topper Weidemanns serie af teleskophjullæsere på maskiner i ni forskellige størrelser. Feltet spænder fra den lille Weidemann 2070 med driftsvægt på 3750 kg til den største model på 11.210 kg, som Per Warming altså har valgt. Motoren er en Deutz, som bringer 156 heste ind i staldene til de 350 køer. Og den er naturligvis i Stage V og lever dermed op til alle miljømæssige krav”, forklarer salgskonsulent Poul C. Pedersen hos Stemas A/S, som har leveret maskinen til gården ved Aars.

_______________

De 350 årskøer på Gl. Sognefogedgård har fået ny opvarter til både af sørge for foder, køre i stak til ensilering, flytte staldgødning og en lang række andre opgaver.

Med en læssehøjde på 5480 mm er fodervognens højde intet problem for den nye Weidemann teleskophjullæsser på Gl. Sognefogedgård.

Godt med læs i skovlen er intet problem for Weidemann 9580T teleskophjullæsser.

 

Det er nemt at komme både ind i og ud af den nye teleskophjullæsser. Adgangsforholdene gav ekstra plusser både hos gårdejer Per Warming og landbrugselev Martin Vestergaard, som her har indtaget kabinen.

Salgskonsulent Poul C. Pedersen (til venstre) fandt den rigtige maskine til Per Warming og stod for leveringen af den største Weidemann-teleskophjullæsser.

 

 

 

Weidemanns største teleskophjullæsser til Gl. Sognefogedgaard i Aars

Vi ønsker stort tillykke med den nye kraftkarl Weidemann 9580T på Gl. Sognefogedgaard v/ Familien Warming i Aars, hvor Per Warming driver landbrug ??

9580T er den største teleskophjullæsser i Weidemanns program med en vægt på 11.210 kg og den teleskoperbare læssearm er et stor plus på gården. Derudover er teleskophjullæsseren leveret med lækkert udstyr fra Maskinfabrikken JST A/S ?

Stemas’ sælger Poul C. Pedersen stod for demo tidligere på året og efterfølgende handel med den erfarne landmand.
I næste uge kommer der mere omkring opgaverne til Weidemann 9580T på Sognefogedgaards bedrift ??

 

Weidemann i sværvægtsklassen.

Maskinerne i 90’er-serien er udviklet til den særligt tunge materialelæsning, der eksempelvis uafbrudt finder sted i store landbrug og biogasanlæg, ved siloen eller ved et stort antal bigballer. Maskiner af denne størrelse er også egnet til genbrugsområdet, industrivirksomheder og kommunal anvendelse. I kombination med den nyeste motorteknologi (trin V) kan du arbejde effektivt og fremtidssikkert. Tag med!

Weidemann lægger ekstra vægt bag i ny hjullæsser

Ny hjullæsser med variabel hydrostatisk transmission bejler til både landbruget og entreprenørerne

Der er vægt bag, når den tyske maskinproducent Weidemann går ud med nyheder i afdelingen for hjullæssere. På Agromek i 2018 kunne Stemas A/S som dansk importør lancere modellen 9080, som med 10.720 kg var hele 3580 kg tungere end nummer to i hierarkiet, Weidemann 5080. Nu er Weidemann klar med yderligere vægt i den nye model 9580, som dermed kører ind helt i top af listen over læssemaskiner med almindelig læssearm.

På en lang række områder er familiens nye overhoved identisk med Weidemanns hjullæsser 9080. Men 9580’eren har fået tilføjet mere ballastvægt og klemmer vægten ned med 11,5 tons. Samtidig har den som standard den store motor på 156 hk.

Også som teleskoplæsser

”De ekstra næsten 800 kg giver maskinen en tippelast på 6.320 kg. Det er hele 1030 kg mere end lillebror 9080.  Den er noget af det mest kompakte, der er på markedet, og med den ekstra vægt henvender den sig også til entreprenørbranchen”, forklarer Christian Matthiesen, som er forhandleransvarlig hos den danske Weidemann-importør, Stemas A/S.

Samtidig med 9580’eren lancerer Weidemann også den samme maskine med tilføjelsen ”T”. Det markerer, at der er tale om en teleskop-udgave af hjullæssemaskinen, og dermed lægges yderligere til løftehøjden og rækkevidden. Hvor standardversionen når ud på 4,26 meter, rækker teleskopmodellen 5,48 meter.

Ny transmission

Ikke mindst den variable hydrostatiske transmission giver fordele også i retning af entreprenørerne. Maskinen har i princippet tre typer transmission, nemlig henholdsvis 20, 30 og 40 km/t.

”Brydekraften er forskellig ved de tre, og ved 30 km/t opnår teleskophjullæsseren et kæmpemoment, som er ideelt for entreprenører. Samtidig har maskinen øko-gear, som reducerer motorens omdrejninger fra 2000 til 1600, når maskinen kontinuerligt kører 36 km/t eller mere over en vis distance. Det er naturligvis noget, der også er vigtigt for brændstoføkonomien”, siger Christian Matthiesen.

Den nyudviklede Power Drive 370-tramsission variable transmission sikrer højere trækkraft og kørehastigheder, end de hidtidig kendte løsninger. Men samtidig bevares alle fordele ved de tidligere drivsystemer med hensyn til kompakthed, energieffektivitet og førerkomfort.

Behagelig som en minilæsser

Det er således muligt at køre gennem hele hastighedsområdet fra 0 til 40 km/t uden gearskift, og dermed får maskinføreren en behagelig, glidende og stabil kørsel. Samtidig smitter systemet yderst positivt af på støjniveauet, som Christian Matthiesen beskriver som ”ekstremt lavt”.

”Weidemann-konstruktørerne har formået at få den 11,5 tons tunge maskine til at køre lige så behageligt, enkelt og glidende som en 2-tons minilæsser”, siger han.

Det er Deutz, der leverer indholdet til maskinrummet på Weidemann 9580. En 156 hk TCD 4.1 S5-motor med katalysator, dieselpartikelfilter og selektiv katalytisk reduktion til efterbehandling af udstødningen.

Kontakt en sælger her og hør mere om Weidemanns program

Der kommer god rækkevidde på med teleskop-udgaven af den nye Weidemann 9580.

Ekstra 800 kg maskinvægt sikrer Weidemann 9580 en tippelast på 6320 kg.

Der er ingen problemer med at læsse i container med den nye Weidemann 9580, og da slet ikke med T-modellen med teleskoparm.