Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Elektriske læssere til miljøbevidst nedriver

jan 20, 2021 | Ikke-kategoriseret, Nyheder

Tscherning forsynede sig med tre Weidemann 1160 eHoftrac i ét hug Når man kan køre miljøbevidst på el og få samme maskinkraft som med en tilsvarende diesel-maskine, så er der ikke så meget at rafle om. I hvert fald ikke, når nedrivningsvirksomheden Tscherning går på indkøb og river læssemaskiner ned […]

Så er der masser af nyt materiel til udlejning, konstaterer PV-Udlejnings direktør Ken Kock (til venstre) og afdelingschef i Hedehusene-afdelingen, Søren Jensen (til højre). 27 styk Wacker Neuson og fire Himoinsa fra Stemas.

Tscherning forsynede sig med tre Weidemann 1160 eHoftrac i ét hug

Når man kan køre miljøbevidst på el og få samme maskinkraft som med en tilsvarende diesel-maskine, så er der ikke så meget at rafle om. I hvert fald ikke, når nedrivningsvirksomheden Tscherning går på indkøb og river læssemaskiner ned af hylderne hos maskinfirmaet Stemas A/S. Derfor blev det til tre styk Weidemann 1160 eHoftrac, da materieludlejer Jens Maribo gik på indkøb hos den danske Weidemann-importør.

”El-drevne maskiner er jo det eneste rigtige til at køre indendørs. Derfor bruger vi el-maskiner både ved nedbrydningsarbejde og belægningsopgaver indendørs. De tre Weidemann er de første el-læssere, vi kan kalde vores egne. Men tidligere har vi lejet Weidemann 1160 eHoftrac, så vi kendte udmærket maskinerne i forvejen. Og vores erfaring er, at vi får maskiner med samme kræfter som tilsvarende dieseldrevne læssere”, fortæller Jens Maribo.

En klar miljø-markering fra Tscherning på en funklende ny Weidemann 1160 eHoftrac fra Stemas. I øvrigt leveret i Tschernings kendte grønne kulør.

Hvor blev larmen af?

”Weidemann-læssemaskinerne kører godt, og så er det jo en fornøjelse, at de ikke siger noget. Lige i starten kan det virke lidt forkert, at man kører rundt med så mange kræfter, men uden den karakteristiske larm fra en dieselmotor. Men det passer helt ideelt til Tschernings grønne profil, hvor vi naturligvis gerne der både støj og udstødning foruden”, siger Jens Maribo.

Det var i øvrigt en anden Jens, der leverede maskinerne fra Stemas. Jens Maribo har kendt salgskonsulent Jens Andersen i mange år. Og de to gange Jens har da også allerede aftalt næste leverance fra maskinfirmaet til nedrivningsvirksomheden i Hedehusene. Tscherning har bestilt flere andre el-drevne maskiner af mærket Wacker Neuson, som Stemas har fået den danske forhandling af.

Der blev behørigt sprittet af både før og efter, men håndtryk skulle der altså gives på tre elektriske Weidemann-læssere i ét hus. Jens Maribo fra Tscherning (til venstre) giver pote til Jens Andersen fra Stemas.

Se teknisk data på Weidemann 1160 eHoftrac her

Kontakt en sælger her