Digitalt efter ønske: Ny generation af reversible mellemplader
Med en komprimeringsydelse på 52 og 62 kilonewton, arbejdsbredder på 47 cm, 60 cm og 75 cm og benzin- eller dieselmotor øger Wacker Neuson sit udbud af reversible mellemplader. Den nye generation af DPU52, DPU62, BPU52 og BPU62 imponerer med sin fremragende styreevne og ergonomi samt de optimale køreegenskaber og garanterer dermed gnidningsfrit og effektivt arbejde. Til dieselvarianterne fås der efter ønske omfattende ekstrafunktioner som fx LED-betjeningspanelet og den digitale maskinstyring med Bluetooth-konnektivitet, komprimeringskontrol, telematik og maskindiagnose.
Nye modeller inden for den reversible batteridrevne pladevibrator APU
Wacker Neuson præsenterer en omfattende serie med i alt nye reversible batteridrevne pladevibratorer med centrifugalkræfter på 28 og 33 kilonewton og arbejdsbredder på 40, 50 og 60 centimeter. De batteridrevne pladevibratorer er meget lette at betjene. Skift af køreretningen foretages via den afprøvede hydrauliske indstilling som ved de konventionelle modeller. Og de er kendetegnet ved deres gode styreegenskaber. De batteridrevne pladevibratorer drives af det robuste Battery One-batteri, der anvendes i alle batteridrevne entreprenørmaskiner fra Wacker Neuson – og også fra andre producenter. De startes ved tryk på en knap og kan dermed nemt tages i brug af alle operatører, uanset hvor erfarne de er.
På grund af deres konstruktionshøjde er pladevibratorerne i APU-serien også optimalt egnet til anvendelse i snævre udgravninger. Alle pladevibratorer er udstyret med det direkte drev DireX, der er udviklet af Wacker Neuson. Det sørger for kraftoverføring uden overførings- og friktionstab og dermed for længere driftstider og begrænset vedligeholdelse.
Fuldelektrisk kraftpakke: E-gravemaskine EZ26
E-gravemaskinen EZ26e med en nyttelast på 2,6 ton udvider serien med de fuldelektriske gravemaskiner og står på ingen måde tilbage for de dieseldrevne modeller. Den fås i to batteristørrelser, 30 kWh og 39 kWh, og kan oplades med tre forskellige opladere i en husstikkontakt (230 volt) eller via stærkstrøm (400 volt). Minigravemaskinen er konstrueret som Zero Tail-model uden bagudhæng. Det gør den særligt manøvredygtig og kompakt og dermed perfekt egnet til brug på byggepladser med trange pladsforhold eller indendørs. I kombination med sin lave vægt kan EZ26e transporteres på en 3,5 tons anhænger sammen med redskabet.
Certified Battery Check: TÜV-certificeret batterianalyse til E-maskiner
Wacker Neuson præsenterer det uafhængige og TÜV-certificerede “Certified Battery Check”. Denne ad hoc-analyse af batteristatussen gør det muligt for kunden transparent og uafhængigt at få vurderet batteriets tilstand i sine maskiner, øge gensalgsværdien af brugte maskiner og få et bedre overblik over batterikapaciteten og -levetiden. Med en forkonfigureret tester, den såkaldte “Logger”, og en enkel webapplikation kan der hurtigt og nemt udføres en batterianalyse. “State of Health”-certifikatet kan rekvireres i løbet af to hverdage. Batterianalysen fås i første omgang til gravemaskinen EZ17e, flere modeller følger.

Komfortabel materialetransport: Elektrisk hjullæsser WL300e
Med den nye E-hjullæsser WL300e med en driftsvægt på ca. 2,5 ton tilbyder Wacker Neuson nu i alt tre fuldelektriske modeller til en lang række anvendelser. WL300e imponerer særligt med hensyn til komfort og sikkerhed, idet den dæmpede førerkabine sørger for komfortabelt og støjsvagt arbejde. Det nye læssesystem, der fås som ekstraudstyr, med en løftehøjde på ca. 2,3 meter øger maskinens tippelast betydeligt og giver et optimalt udsyn over arbejdsomgivelserne og redskabet.
Effektive arbejdsmaskiner: De nye hjullæssere WL750, WL950 og WL1150.
Med de nye hjullæssermodeller WL750, WL950 og WL1150 sørger Wacker Neuson for endnu mere effektivitet og komfort på byggepladsen. Den optimerede kabine øger sikkerheden og komforten: Den bredere indgang er en fordel, når man skal entre og forlade kabinen mange gange, panoramafor- og bagruder sørger for optimalt udsyn til alle sider over arbejdsomgivelserne, og ergonomisk placerede betjeningselementer øger koncentrationen under arbejdet. Den nemme serviceadgang på alle tre modeller muliggør en effektiv vedligeholdelse og maksimerer dermed maskinernes driftstider. Fremover kan kunderne aflæse skovlvolumenet på tallet i hjullæssernes modelbetegnelse: WL750 = 0,75 kubikmeter skovlvolumen.
Multitool til byggepladsen: Ny minilæsser SM50
Med minilæsseren SM50 udvider Wacker Neuson sin modelserie med en 1,1 tons maskine på hjul. Den kompakte SM50 tilbydes med et stort udvalg af redskaber og gør det med sin høje hydraulikydelse også muligt f.eks. at anvende et jordbor eller en rendegraver. Takket være den enkle joystick-betjening kan kunderne arbejde hurtigt og effektivt med SM50-modellen. Med den store akselafstand er maskinen meget stabil og manøvredygtig.
Sikker komfort: De nye dumpermodeller DW10 og DW15.
Dumperne DW10 og DW15 med en nyttelast på henholdsvis 1 og 1,5 ton imponerer med en lang række sikkerhedsfunktioner og en høj brugerkomfort. F.eks. gør holdegrebene og en særligt lavtliggende indgang i signalfarve op- og nedstigningen nemmere for operatøren. Seleovervågningen og den valgfrie startfrigivelse øger sikkerheden på byggepladsen. Takket være joystick-betjeningen kan føreren altid have den ene hånd på rattet – også under betjening af ladet. Hill-Hold-funktionen forhindrer, at maskinen ruller tilbage på skråninger, når foden tages af gassen.