Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Wacker Neuson: Højdepunkter på Bauma 2025

feb 20, 2025 | Nyheder

Hvad kan du se på Wacker Neusons stand på Bauma?

  • Udvidelse af zero emission-porteføljen til den elektrificerede byggeplads
  • Nyheder om øget effektivitet og sikkerhed ved dumpere og hjullæssere

Med sit motto „Solutions built for you“ byder Wacker Neuson og søstermærket Kramer gæsterne velkomne på dette års Bauma – igen ved stand FN.916 i Freigelände Nord. Som mottoet antyder, står vores løsninger til kundens daglige udfordringer i centrum for messedeltagelsen. De besøgende kan glæde sig til spændende produktnyheder, personlig udveksling og en imponerende live-oplevelse med vores demoshows.

 

„Nedtællingen til Bauma er startet, og forventningsglæden og begejstringen vokser dagligt. Vi glæder os til en intensiv udveksling med de besøgende i denne enestående atmosfære. For os er det et højdepunkt at præsentere vores innovative produkter og vække begejstring med løsningerne fra vores stærke mærker Wacker Neuson og Kramer. Også i år bliver det en oplevelse at besøge vores stand“, lover Alexander Greschner, salgsdirektør i Wacker Neuson Group. „Særligt ved vores ‚live‘ demoshows kan de besøgende opleve vores produkter i aktion på nært hold.“

 

Som kompetent partner tilbyder Wacker Neuson med sine innovative nyheder større effektivitet og sikkerhed til enhver byggeplads. Med nye digitale applikationer giver Wacker Neuson allerede nu kunderne mulighed for at kigge ind i fremtiden. Et centralt element ved dette års messedeltagelse er den konsekvente udvidelse af zero emission-produktporteføljen, der allerede i dag gør det muligt at drive en hel byggeplads uden direkte udstødningsemissioner.

 

Udvidelse af zero emission-serien

Zero emission-produktporteføljen udvides med de to nye elektriske gravemaskiner: EZ26e med en nyttelast på 2,6 ton og EZ10e med en nyttelast på 1 ton. Med EZ17e-modellen står der så i alt tre fuldelektriske gravemaskiner til rådighed – og dermed altid den passende maskine til en lang række anvendelser. For første gang præsenteres den nye E-hjullæsser WL300e, der hensigtsmæssigt supplerer rækken af elektriske hjullæssere, live på messestanden. Her har også de nye batteridrevne glittemaskiner, der ligesom mere end 15 andre entreprenørmaskiner fra Wacker Neuson drives med Battery One-batteriet, premiere.

 

Større effektivitet ved materialetransport

Med en hel række af nye hjullæssere sørger Wacker Neuson for endnu mere effektivitet og komfort på byggepladsen. Modellerne WL750, WL950 og WL1150 imponerer med deres manøvredygtighed, et særligt effektivt læssesystem og en større komfortkabine. Fremover kan kunderne aflæse skovlvolumenet via tallet i modelbetegnelsen: WL750 = 0,75 kubikmeter skovlvolumen.

Inden for Dual View-dumper-segmentet præsenterer Wacker Neuson DV60-modellen med et innovativt ladskiftesystem. Ladskiftesystemet gør det muligt at udskifte ladet hurtigt og effektivt, hvad der ikke før har været muligt ved nogen dumper. Med forskellige ladvarianter udvides anvendelsesmulighederne, maskinens udnyttelse øges, og dermed optimeres effektiviteten på byggepladsen yderligere. Også Active Sense Control kan opleves live på messestanden og ses i demoshowet. Det er en innovativ objektregistrering med integreret stop-funktion til dumpere, der reducerer risikoen for ulykker på byggepladsen betydeligt.

Besøgende på messen kan glæde sig til mange andre nyheder fra Wacker Neuson. Bl.a. præsenteres den nye teleskoplæsser TH625, de to nye minilæssere SM50 og SM100 samt en nye serie med mellemtunge reverserbare pladevibratorer med en effekt på 52 og 62 kilonewton.

Skal vi tage en snak?

Uanset om du ønsker flere oplysninger om én eller flere af vores maskiner og mærker eller et uforpligtende tilbud, så er vi klar ved telefon eller mail.