Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

JMM havde fuld power på maskinsalg og strømforsyning til E&H-messe

Købere af fem store entreprenørmaskiner kom ”ude af det blå” – Stemas har slet ikke overblik over mængden af solgt grej på E&H 2021

Der bliver ofte givet håndslag på entreprenørmaskiner på udstillinger, messer og dyrskuer. Som regel på handler, der har været aftalt på forhånd. For Liebherr-importøren Johs. Møllers Maskiner bød E&H 2021 i Herning på anderledes oplevelser. Ikke færre end fem gange under messen dukkede gæster uvarslet op på standen og købte i den store ende af maskinspektret.

”De kom nærmest ud af det blå. Men det gjorde dem naturligvis ikke mindre velkomne. Totalt solgte vi 13 af de store maskiner på E&H over et bredt spekter. Der blev lavet slutsedler på både gravemaskiner, gummigeder, dozere og industrimaskiner”, fortæller direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner.

Direktør Leif Rudebeck Petersen fra Johs. Møllers Maskiner (til venstre) og direktør-kollega Robert Kjærgaard fra Stemas oplevede deres suverænt bedste E&H-messe hidtil med salg af masser af både store og mindre maskiner.

Gule Wacker Neuson er for alvor rykket ind hos Stemas, som sørger for at sende maskinerne videre ud til kunderne i en lind strøm. Siden nytår næsten 3000 enheder.

Stemas sørgede for strømmen

Firmaet delte messens største stand med Stemas, som er søsterfirma i JMM Group, og koncernen havde i den grad fuld power på alt muligt på udstillingen i Herning. Den store salgsstyrke fra både Vest- og Østdanmark var af hus for at tage imod besøgende. Der blev afsluttet mange handler og lavet endnu flere aftaler med potentielle kunder, der nu skal følges op på efterfølgende. Og så var det faktisk JMM-selskabet Stemas, der sørgede for, at der overhovedet var power på E&H.

Stemas er dansk importør af Himoinsa, som er det førende mærke inden for generatorer i alle størrelser. Og seks steder på messepladsen stod Himoinsa’er og skabte strøm til alle messens stande, telte, toiletter og tillige lys på pladsen med Himoinsa-lystårne. Desuden var der også generatorer i gang andre steder, så der i alt var ni Himoinsa-generatorer og syv lystårne i drift under E&H.

Kan levere straks

Det spanske Himoinsa-materiel importeres og forhandles af Stemas, som tillige har blandt andet Wacker Neuson og Weideman på menuen. Det gav salg direkte på messen i et omfang, som får direktør Robert Kjærgaard til at erkende, at han slet ikke har overblik over mængden.

”Vi skal hjem og tælle, men det er rigtig mange maskiner, der er solgt, og som vi nu skal i gang med at levere. Og selv om mængden er stor, kan vi faktisk godt levere. Vi har købt rigtig stort ind både hos Wacker Neuson og Weidemann, så kunderne kan få deres nye maskiner straks. Wacker Neuson har været en kolossal succes for Stemas. Vi har sendt tæt på 3000 enheder ud, siden vi overtog forhandlingen den 1. januar i år”, siger Robert Kjærgaard.

Ikke mindst Wacker Neusons nye, store sortiment af eldrevne jordlopper og pladevibratorer hitter og skaber travlhed hos Stemas såvel i Hadsten som i den nye sjællandske afdeling i Roskilde. Men også læssemaskiner fra både Weidemann og Wacker Neuson samt dumpere gøres nu klar til levering til messe-kunder.

Stor interesse for Liebherr-maskiner i alle afskygninger. Der blev solgt både industrimaskiner, gummihjulslæssere, gravemaskiner og dozere på E&H.

Salgschef Kim Møller havde leveret ni store Himoinsa-generatorer og syv lystårne, der klarede strømforsyningen til E&H 2021.

 

Stemas gør klar til elektrisk messesæson

Rødt og gult bliver grønt både på Have & Landskab og på E&H

Der bliver lidt trafiklys over maskinfirmaet Stemas’ messestande både på den grønne branches store udstilling Have & Landskab i Slagelse og på entreprenørbranchens messe E&H i Herning. Stemas sørger for, at såvel rødt som gult bliver til grønt. Med absolut førende mærker inden for eldrevne maskiner laver firmaet grønt tema på begge udstillinger.

”Tiden skriver på bæredygtige løsninger, og heldigvis har vi mulighed for at være helt fremme i skoene med vores import og forhandling af mærker som Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa. Alle tre er nærmest veteraner inden for elektrisk drift af maskiner til både entreprenørsektoren, industrien og den grønne branche. Derfor brænder vi naturligvis for det grønne”, siger direktør Robert Kjærgaard hos Stemas A/S.

”Der skal ikke være tvivl om, at Stemas vil brande sig på det grønne. Det har vi så lidt nemt ved, netop fordi vores mærker både har været blandt de allerførste til at gå elektrisk og samtidig har et meget bredt udbud af eldrevne maskiner”, forklarer han.

 

Weidemann kom først

Weidemann skabte nærmest sensation, da Stemas som dansk importør kunne præsentere de første elektriske minilæssere på Agromek for snart syv år siden. Weidemann 1160 eHoftrac viste meget hurtigt, at maskinen fint kunne matche de konventionelle dieseldrevne maskiner, uden hverken at lugte eller larme. Samtidig har driftsomkostningerne ved at køre elektrisk vist sig at være markant lavere.

Wacker Neuson står for det helt store elværk, når det handler om såvel store som små maskiner. Strømmen af el-maskiner fra Sydtyskland øges konstant, og Wacker Neuson kan i realiteten levere maskiner fra hele spektret til at lade op.

”Wacker Neuson har alt i el-maskiner. Vi sætter flueben ved emissionsfri for både store og små pladevibratorer, stampere og stavvibratorer samt dumpere både på hjul og bånd. Fra den 20. oktober er vi også klar med Wacker Neuson-programmet i elektriske minigravere både på 100 procent batteridrift og som hybridmaskiner med dual power med frit valg, fordi maskinerne både har el-motor og dieselmotor”, forklarer Robert Kjærgaard.

Også den spanske generator-producent Himoinsa er med på den grønne bølge med de røde generatorer. Fabrikken i det sydspanske producerer flere end 60.000 generatorer om året, og en stadigt stigende antal sendes til Danmark. Det omfangsrige program rummer også en række generatorer, som ikke drives af dieselmotorer, men er gasdrevne.

Weidemann er pioner inden for eldrevne læssemaskiner. eHoftrac kom til Danmark for små syv år siden. Den blev hurtigt en sællert for Stemas.

Gule Weidemann

Stemas forbereder sig også på at høste frugt af at være blandt de store Weidemann-importører. Firmaet har forhandlingen af de tyske maskiner både i Danmark og Norge, og der langes Weidemann-læssere over disken i en mængde, der giver Stemas en særstilling hos producenten. Det giver blandt andet Stemas mulighed for at få sin egen entreprenørserie af Weidemann-maskiner, som ellers af mange betragtes som lidt af et landbrugsfænomen.

”Både entreprenørsektoren og industrien bruger røde Weidemann-maskiner i stor stil, men vi vil gerne markere yderligere, at de i høj grad hører til på byggepladser og ved anlægsprojekter. Derfor har vi sammen med Weidemann udviklet på en gul serie med direkte adresse til entreprenørerne. Der bliver tale om udvalgte modeller med Weidemann 1160 som den første. De gule maskiner får lavere tårn end de tilsvarende rød, de udstyres med andre aksler, hydraulikken konfigureres anderledes, og i det hele taget bliver de med mere entreprenør-udrustning”, siger Stemas-direktør Robert Kjærgaard.

 

HRGO-generatoren, som Himoinsa-salgschef Kim Møller her præsenterer, kører på flydende naturgas.

 

Wacker Neuson har et bredt program i eldrevne maskiner. Her er det DW15e, som er en elektrisk hjuldumper med firehjulstræk.

 

Stemas byder på mange muligheder for at komprimere elektrisk med såvel pladevibratorer som stampere og stavvibratorer.

 

Wacker Neuson Zero Emission til Dansk Fundering

Tillykke til Dansk Fundering med det sidste sæt Zero Emission fra Wacker Neuson. I alt er der blevet leveret:

2 stk. AS60e batteridrevene stampere
2 stk. AP1850e batteridrevne pladevibratorer
4 stk. C48/13 hurtigladere
8 stk. BP1400 batterier

Entrepriseleder Mikkel Hommeltoft fra Dansk Fundering A/S til venstre og salgskonsulent Regin Badeby Hansen fra Stemas fortæller at det første sæt har nu været i brug et par uger.

Brugerne er meget tilfredse med deres nye batteridrevne udstyr – det er fantastisk at slippe for udstødningsgasserne samt dejlig let at man bare trykker på en knap, når maskinen skal gå i gang. At effekten er den samme, som på de benzindrevende stampere og pladevibratorer er også et stort plus.

“Med Zero Emission grej fra Wacker Neuson er vi med til at skabe et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere” udtaler Mikkel Hommeltoft.

Stemas takker for handlen og ønsker god arbejdslyst med det nye grej ?

? Skal I også have nyt grej? Kontakt nærmeste afdeling:

 

Hadsten 86 43 49 00

Roskilde 46 15 36 00

Køge 57 61 46 67