Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Storentreprenør skifter ud – men ikke maskinmærket

Stemas har leveret fem nye Wacker Neuson pladevibratorer til MT Højgaard A/S

Det stiller store krav til materiellet at være entreprenørfirma i MT Højgaard-format. Og dermed også til virksomhedens materielchef Jørn Koopmann Johansen, som konstant skal være opdateret på, hvad der rører sig i markedet for de forskellige typer materiel, der skal anvendes til forskellige opgaver hver eneste dag.

Jørn Koopmann Johansen skifter da også løbende ud i maskinparken. Senest har han fået leveret fem nye pladevibratorer, som erstatter fem andre. Fornyelsen af maskinerne er dog ikke ensbetydende med, at også maskinmærket skiftes ud. De fem nye er – lige som de fem gamle – alle Wacker Neuson, som salgskonsulent Jens Andersen hos Stemas A/S har leveret.

”Vi har en investeringsplan for, hvad vi skal udskifte af ældre materiel og også for udvidelse af maskinparken. I denne omgang er der altså tale om ren udskiftning, hvor Wacker Neuson så får genvalg. Vi kender både Wacker Neusons vibratorer, jordkompaktorer og gravemaskiner rigtig godt”, fortæller Jørn Koopmann Johansen.

Kontakt en sælger her

Benzin-letvægter

MT Højgaard har indlemmet tre nye 480 kg tunge DPU6555-pladevibratorer, en DPU4545 på 400 kg i familien. Tillige en benzindrevet letvægter på 145 kg af modellen BPU2540.

”Modellerne er valgt ud fra vores behov for at vibrere i forskellige materialer og i forhold til materialetype og dybde. Den lille pladevibrator til mindre opgaver har vi købt med benzinmotor for ikke at gøre maskinen for tung”, siger materielchef Jørn Koopmann Johansen hos MT Højgaard.

Han fortæller i øvrigt, at entreprenørfirmaet også har kik på el-drevne vibratorplader. Miljøaspekterne skrives mere og mere ind i udbudsmaterialerne. Det har også smittet af på Wacker Neusons sortiment af både pladevibratorer, stampere, stavvibratorer og såvel hjul- som bånddumpere. Her har den tyske producent fyldt godt op med muligheder i de forskellige maskintyper i den grønne Zero Emission-linje.

 

 

MT Højgaards materielchef Jørn Koopmann Johansen (til højre) stikker på poten med Stemas-salgskonsulent Jens Andersen på fem nye Wacker Neuson-pladevibratorer. Fire diesel-modeller fra den tunge ende og en benzin-model på blot 145 kg.

Tak for besøgene! Stemas holdt åbent hus samtidig i to nye og tre gamle afdelinger

Wacker Neuson-succes kræver flere adresser og mere plads.

Det har kørt på de høje nagler, siden Stemas A/S for godt halvandet år siden overtog den danske import og forhandling af Wacker Neuson-maskiner. Samtidig med at maskinfirmaet netop for første gang har kunnet holde femdobbelt åbent hus, leder direktør Robert Kjærgaard med lys og lygte efter mere plads til aktiviteterne, som også omfatter den danske forhandling af Weidemann-læssemaskiner.

”Da vi overtog Wacker Neuson-importen, købte vi samtidig de bygninger, som Wacker Neuson selv havde drevet virksomheden i. Dermed fik vi et nyt sjællandsk hovedkvarter i Roskilde, samtidig med at vi beholdt vores hidtidige afdeling i Køge. Men det rækker slet ikke til det tempo, Wacker Neuson har sendt os op i. Derfor leder vi efter den helt rigtige ejendom lidt tættere på København. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi dropper Roskilde og Køge. Vi satser faktisk på yderligere udvidelse med satellit-afdelinger”, siger Robert Kjærgaard.

 

Nørresundby og Fredericia

Ved det femdobbelte åbent hus-arrangement slog Stemas portene op i hovedkvarteret i Hadsten og i de to sjællandske afdelinger i Roskilde og Køge. Og så kunne firmaet for første gang byde indenfor Sundsholmen i Nørresundby i det nordjyske og i den senest tilkomne afdeling på Gammel Landevej i Fredericia.

”Vi tilstræber at komme ud i nærområderne, så vores kunder kan møde os lokalt. Alt det nye Wacker Neuson light-grej bruges jo konstant af entreprenører, brolæggere, anlægsgartnere og andre, og man skal så vidt muligt kunne sætte en maskine af til reparation i en lokal afdeling den ene dag og hente den igen den næste. Derfor har vi satser på at etablere satellitafdelingerne, og jeg vil ikke udelukke, at der kommer flere”, siger Stemas-direktøren.

På Sjælland koncentreres indsatsen nu om at finde omkring 10.000 kvadratmeter grund med bygninger til 700-800 kvadratmeter værksted og lager, et par hundrede kvadratmeter til administration og 500 kvadratmeter lagerhal. Robert Kjærgaard har specielt kik på muligheder i Hedehusene eller Karslunde. Eller en anden lokalitet i højst samme afstand fra hovedstaden.

Kontakt os og få kompetent vejledning fra start til slut 

Benene sparket væk

”Det er helt klart forhandlingen af Wacker Neuson, der har genereret det nye behov for både satellitafdelinger og en ny og større sjællandsk hovedafdeling. Interessen for Wacker Neuson-maskinerne har simpelthen sparket benene væk under os. Det har ikke alene givet os behov for flere lokationer og plads, men også for mere mandskab, hvor vi både kan bruge mere lagerpersonale, montører og elever”, siger Stemas-direktør Robert Kjærgaard.

Foruden Wacker Neuson og Weidemann har Stemas A/S også dansk import og forhandling af de spanske Himoinsa-generatoranlæg og lystårne.

 

Stor interesse for emissionsfri Wacker Neuson-maskiner på Stemas’ stand

Skybrud ramte ikke maskinsalget i Roskilde

Vejrguderne kan være nogle banditter, men de har åbenlyst ikke noget imod hverken Weidemann– eller Wacker Neuson-maskiner. Det viste Roskilde Dyrskue, hvor sælgerne hos Stemas A/S fik masser at se til, mens regnen piskede ned.

”Man skulle tro, at vi havde lavet en regel om, at man kun kunne komme i tørvejr i vores dyrskuetelt, hvis man skrev under på en slutseddel”, siger salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl hos Stemas.

”Det var nu ikke nødvendigt, for der var rigtig stor interesse både for læssemaskinerne fra Weidemann og fra det store sortiment af stort og mindre entreprenørgrej fra Wacker Neuson. Ikke mindst det el-drevne komprimeringsgrej i Zero Emission-afdelingen fra Wacker Neuson fik stor opmærksomhed fra de besøgende på standen. Det var også det, vi solgte mest af, men der blev også solgt både større Wacker Neuson-maskiner og Weidemann-læssere direkte på dyrskuet”, siger Allan Højholt Pihl.

 

Trængsel og pølser

Fredag havde styrtregnen i perioder karakter af reelle skybrud med små afbrydelser, og her var der begribeligvis trængsel i dyrskueteltet. Der blev langet pølser med brød ud i store mængder, og så havde Stemas-folkene altså masser at se til med både at lave aftaler og decideret skrive slutsedler.

”Både vi og vores kunder havde tydeligvis et voldsomt efterslæb på dyrskue-kontoen som følge af corona-epidemien, som jo har forhindret dyrskuerne i to år. Derfor tog alle også fredagens dårlige vejr for hvad det var. Lørdag blev vejret markant bedre, og på dyrskuets tredjedag var det nærmest fantastisk”, siger salgs- og markedschef Allan Højholt Pihl hos Stemas.

Wacker Neuson ET20 minigraver med VDS

I strålende solskin dukkede der en flot og velpudset Wacker Neuson ET20 minigraver op hos SFJ Entreprenøren i Vorbasse.
Minigraveren er leveret med VDS og Compact tilt samt skovle i diverse størrelse som tilbehør.
Søger du inspiration indenfor mindre gravemaskiner kan du læse mere her:
Den kompakte ET20-gravemaskine udmærker sig ikke kun med sit kraftfulde drev, men har også en lang række innovative funktioner og tilbehør. ET20 sørger for optimale graveresultater og høj stabilitet ved hjælp af dens specialudviklede længere chassis og bommen, der er konstrueret særligt til denne model.
Sælger Peter Sørensen og Stemas takker for handlen og ønsker rigtig god fornøjelse.

Vesthimmerlands Materieludlejning A/S (VHMU) i Løgstør har købt godt ind af både nye og brugte kvalitetsmaskiner

Vesthimmerlands Materieludlejning A/S (VHMU) i Løgstør har købt godt ind af både nye og brugte kvalitetsmaskiner. Maskinerne er en god blanding af Weidemann og Wacker Neuson.
Ejer Henrik Frederiksen ses her med en splinterny Wacker Neuson ET 18 VDS med det praktiske Vertical Digging System, som kompenserer hældninger på op til 27 % og dermed for en opret siddeposition, når der arbejdes på skråninger. ET18 minigraveren er udstyret med Tiltman , centralsmøring, JST skovlpakke fra Maskinfabrikken JST A/S samt skovlholderstativ.
Resten af maskinpakken nåede ikke med på billedet, da de allerede er udlejet til kunder og i fuld sving med andre opgaver.
Ny Wacker Neuson 803 Dual Power minigraver med JST skovlpakke og skovlholderstativ.
Dual power gør, at gravemaskinen kan tilsluttes en elektro-hydrauliske enhed (HPU8) så maskinen kan drives elektrisk og emissionsfrit, hvis dette er nødvendigt.
Ny Weidemann 1160e med pallegafler samt skovl.
Ydermere har Henrik Frederiksen købt 2 brugte gravemaskiner med masser af power og arbejdstimer i:
Brugt Wacker Neuson type ET90, 9 tons graver med Engcon rotortilt fra Engcon Denmark, centralsmøring, 2D maskinstyring samt skovlpakke med skovlholderstativ.
Brugt Wacker Neuson type ET145, 15 tons gravemaskine med Engcon rotortilt, centralsmøring, 2D maskinstyring samt skovlpakke med skovlholderstativ.
Stemas og salgskonsulent Kristen Outzen takker for handlen og ønsker god arbejdslyst.
Læs mere om Vesthimmerlands Maskinudlejning A/S i Løgstør, som udlejer både stort og småt materiel til både private og erhverv.
Wacker Neuson dual power er den innovative løsning til en emissionsfri ekstra drivkraft. Ud over den integrerede dieselmotor, kan den elektro-hydrauliske enhed HPU8 forbindes med den kompakte 803-gravemaskine, hvis det er nødvendigt. HPU8 er teknisk skræddersyet til kravene i 803-gravemaskinen. På denne måde kan gravemaskinen drives elektrisk og emissionsfrit, hvis det er nødvendigt. Nem at håndtere: Generatoren tilsluttes til undervognen via Plug & Play – og så er maskinen arbejdsklar.