Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Wacker Neuson Zero Emission til Dansk Fundering

Tillykke til Dansk Fundering med det sidste sæt Zero Emission fra Wacker Neuson. I alt er der blevet leveret:

2 stk. AS60e batteridrevene stampere
2 stk. AP1850e batteridrevne pladevibratorer
4 stk. C48/13 hurtigladere
8 stk. BP1400 batterier

Entrepriseleder Mikkel Hommeltoft fra Dansk Fundering A/S til venstre og salgskonsulent Regin Badeby Hansen fra Stemas fortæller at det første sæt har nu været i brug et par uger.

Brugerne er meget tilfredse med deres nye batteridrevne udstyr – det er fantastisk at slippe for udstødningsgasserne samt dejlig let at man bare trykker på en knap, når maskinen skal gå i gang. At effekten er den samme, som på de benzindrevende stampere og pladevibratorer er også et stort plus.

“Med Zero Emission grej fra Wacker Neuson er vi med til at skabe et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere” udtaler Mikkel Hommeltoft.

Stemas takker for handlen og ønsker god arbejdslyst med det nye grej ?

? Skal I også have nyt grej? Kontakt nærmeste afdeling:

 

Hadsten 86 43 49 00

Roskilde 46 15 36 00

Køge 57 61 46 67

 

2 Weidemann på el, 13 giraffer og 4 elefanter

To tavse og udstødningsfri Weidemann-læssemaskiner er rykket ind hos Knuthenborg Safaripark

Selv om der vel strengt taget er tale om rengøring i private hjem, går det næppe under boligjobordningen med tilskud, når girafferne og elefanterne har besøg af rengøringshjælpen. Til gengæld kan de eksotiske dyr i Knuthenborg Safaripark på Lolland glæde sig over, at rengøringshjælpen færdes stille rundt og i øvrigt ikke efterlader sig en ubehagelig odeur. To eldrevne Weidemann 1160 eHoftrac er rykket ind i girafstalden og elefanthuset.

”De to minilæssere med batteridrift rydder op og gør rent efter elefanterne og girafferne. Den hos elefanterne ligger altså ikke på den lade side. Elefanter skider meget – og stort. Det skal jo fjernes. Maskinen slæber også grene ind og ud af elefantanlægget. Elefanterne ynder at skrælle bark af grenen, og det er en god måde at stimulere de store dyr på”, forklarer chefzoolog Rasmus Nielsen hos Knuthenborg Safaripark.

Weidemann-maskinen hos parkens 13 giraffer har samme daglige opgaver som kollegaen hos snabeldyrene. Den er forsynet med lidt smallere dæk, end læssemaskinen hos elefanterne, så den nemmere kan komme rundt i girafstalden. De langhalsede har i øvrigt lidt mere udstyr til deres minilæsser, end elefanterne. Giraf-Weidemann’en har nemlig en speciel grab, der bruges til at slæbe lange pil indtil dyrene. Der er tale om en skovklo, der er specielt modificeret til giraf-brug.

Så er der pil på vej til girafferne. Weidemann 1160 eHoftrac’en har blandt andet en klo, der er modificeret til at slæbe pil ind til de langhalsede dyr.

Luft til elefant-sandet

”I den 2012 kvadratmeter store elefant-stald tager Weidemann-læsseren sig også af luftning af sandet i bunden. Det er der omkring 1000 kubikmeter af, og det skal jævnligt luftes, så det ikke komprimerer. Bundlaget betyder meget for elefanternes fødder og deres velvære. Vi bruger også maskinen til at bygge små bakketoppe af sand, som elefanterne ynder at lægge sig op ad”, fortæller chefzoolog Rasmus Nielsen.

De to elektriske Weidemann-maskiner har afløst en enkelt Weidemann på diesel. Egentlig var det kun meningen, at Knuthenborg ville skifte den gamle Weidemann 1250 ud med en enkelt udstødnings- og støjfri 1160 eHoftrac. Men efter en snak med salgskonsulent Peter Røjkjær hos Weidemann-importør og -forhandler Stemas A/S, blev det i stedet til to maskiner, hvor den ene altså har lidt smallere hjul end den anden.

Chefzoolog Rasmus Nielsen lægger vejen omkring elefanterne udenfor elefanthuset. Snabelfyrene med fortid som cirkuselefanter er nu gået på luksus-pension i Europas største elefant-anlæg på Lolland.

Chefzoolog Rasmus Nielsen klar til selv at tage en tur på en af de to nye Weidemann-maskiner på Knuthenborg. Naturligvis el-drift til el-efanter.

Bedre arbejdsmiljø

Det er ikke kun dem med lang hals og ditto næse, der har fornøjelse af de el-drevne læssemaskiner i safariparken.

”Maskinerne forbedrer faktisk også arbejdsmiljøet for vores medarbejdere, som får et klart bedre indeklima både i girafstalden og elefanthuset. Samtidig har vi fået en ekstra gevinst med ved det lavere støjniveau. Tidligere skete det ofte, at medarbejderne ikke hørte, når vi kaldte dem over radioerne, fordi den diesel-drevne Weidemanns motorstøj overdøvede opkaldene. Det sker ikke længere, så den tavse el-drift betyder også noget for kommunikationen”, konstaterer Rasmus Nielsen.

Netop de 13 giraffer og ikke mindst de fire tidligere cirkus-elefanter er de indbyggere i parken på Lolland, der klart får mest opmærksomhed. Men de bor faktisk sammen med rigtig mange andre spændende indvånere. Totalt har Knuthenborg Safaripark omkring 700 dyr.

De to elektriske rengøringsassistenter fra Weidemann er blandt de mest populære og samtidig mest gennemtestede el-drevne læssemaskiner i Danmark. Stemas præsenterede dem på Agromek-udstillingen i Herning allerede i 2014, og siden har de kørt lidt af et triumftog både hos landbruget, i udlejningsbranchen og hos entreprenører landet over. Da Stemas kunne begynde at levere eHoftrac til det danske marked, var der allerede lavet slutsedler på flere end 20 maskiner på forhånd.

Den ene af de to Weidemann-læssere hos Knuthenborg Safaripark er leveret med lidt smallere hjul, så den nemt kommer rundt i girafstalden.

Rengøringshjælpen i sving i giraffernes domæne i Knuthenborg Safaripark.

Elektrisk Weidemann 1160 eHoftrac til Sørensens Anlæg & Service ApS

Stort tillykke til Sørensens Anlæg og Service ApS med den elektriske Weidemann 1160 eHoftrac.
Minilæsseren er udstyret med 27×8,5-15 dæk og tvillinghjul både for og bag. 4. kreds komfort og pallegafler fuldender minilæsseren, som er klar til at tage fat på opgaver hos Sørensens Anlæg & Service fra Vestjylland.
Hør mere om Weidemann – kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne med en Weidemann minilæsser.

Første elektriske læssere fylder fem år – på samme batterier

Loxam købte fem Weidemann eHoftrac på Agromek i 2014 – siden er adskillige flere kommet til

Udlejningsfirmaet Loxams tekniske direktør, Frank Larsen, rystede ikke på hånden, da han slog en handel af på Stemas’ stand på Agromek i november 2014. Fem styk nye minilæssere, hvor han ganske vist kendte mærket udmærket. Men der var lige det med driftsformen: De første helt elektriske læssemaskiner.

”De kører stadig, og vi har ikke skiftet batterier på dem endnu. Siden har vi anskaffet adskillige flere 1160 eHoftrac, så vi i dag har flere end 20 elektriske Weidemann kørende”, fortæller Frank Larsen.

”Selv om maskinerne efterhånden har en del timer på bagen, har vi aldrig haft problemer med driften. Selv de fem første holder stadig fint strøm til en dags arbejde, og Weidemann har tilmed fundet frem til anderledes og bedre batterier til de nyere maskiner”, siger Frank Larsen.

Det var lidt af en sensation, da Stemas som dansk Weidemann-importør kunne lancere de støj- og udstødningsfrie minilæssere på Agromek. I foråret 2015 præsenterede firmaet nyheden ved arrangementer både på Sjælland og i Jylland. Men forinden var der allerede solgt flere end 20 maskiner.

 

El-drift til elefanterne

”Interessen for Weidemann 1160 eHoftrac er absolut ikke kølnet siden. Allerede da Loxam købte de fem første, begyndte andre udlejningsfirmaer naturligvis at skæve til maskinen, og vi har solgt rigtig mange til vidt forskellige brugere. København Zoo var også med fremme i forreste række og købte en el-maskine til blandt andet at arbejde i elefanthuset, hvor man tidligere kørte med en traditionel dieseldrevet maskine. Dermed slap elefanterne for diesel-dunst i snablerne og motorstøj i ørerne”, siger distriktschef Hans Peter Stoffer hos Stemas. Det var ham, der langede de allerførste el-maskiner over disken.

For Loxam har det været vigtigt at markere sig i front med læssemaskiner til fossilfrie byggepladser. Foruden det positive signal om bæredygtighed og miljøbevidsthed, rummer maskinerne imidlertid også helt praktiske fordele, vurderer teknisk direktør Frank Larsen.

El-drift til elefanterne

Elefanterne i København Zoo slap for diesellugt i snablerne og larmende motorer, da der blev anskaffet en elektrisk Weidemann til arbejdet blandt andet i elefanthuset.

Kunder efterspørger el

”Vi har kunder, der decideret efterspørger de elektriske maskiner. Det gælder ikke mindst nedbrydere, som med Weidemann 1160 eHoftrac kan arbejde inden døre uden tung dieselluft. I løbet af de fem år har kundesegmentet til el-maskinerne ændret sig. Det er blevet større, fordi der generelt er en stigende bevidsthed om at køre uden larm og uden udstødningsgas også udendørs i bymiljøet. Arbejdsmiljømæssigt er det naturligvis en ren fornøjelse at sidde på sådan en maskine”, fastslår Frank Larsen.

Loxam-direktøren har også kendskab til brugere, som helt konkret kan se på bundlinjen, at de har kørt elektrisk.

”Brolæggere, der kører ind og ud af baggårde med belægningssten, kan gøre det uden larm og røg. Dermed har de mulighed for at køre flere timer om dagen og dermed gøre arbejdet færdigt hurtigere. Med en tavs maskine uden udstødning generer man ikke ejendommenes beboere, selv om klokken passerer 16, eller det eventuelt er lørdag. Flere timer pr. arbejdsdag gør arbejdet færdigt på færre dage og giver plads til flere projekter”, forklarer Frank Larsen.

Lavere driftsomkostninger

Da Weidemann bragte sig i front med eldrevne minilæssere, var det med den klassiske 1160 Hoftrac som udgangspunkt. I stedet for en dieselmotor puttede konstruktørerne elmotorer og batterier i 1160 eHoftrac. Arbejdsprincipperne på de to maskiner er helt ens, og den elektriske Weidemann kan anvende samtlige arbejdsredskaber i Weidemann-programmet. Så forskellen skal man lytte og lugte sig frem til.

Maskin-ejerne kan dog også se forskel andre steder. Driftsomkostningerne for de elektriske maskiner er væsentligt lavere end for diesel-modellerne. En el-maskine koster omkring 20 procent mere end en klassisk diesel-maskine i anskaffelse. Men den lidt større investering hentes ind efter cirka 2800 driftstimer, og så er der også taget højde for udskiftning af batteriet efter 2500 driftstimer.

Med det nye AGM-batterisystem har maskinerne i øvrigt integreret opladeapparat, så der kan oplades ved enhver stikkontakt med 230 V.

Teknisk direktør fra Loxam Frank Larsen

Teknisk direktør Frank Larsen har købt adskillige Weidemann-maskiner hos Stemas. Det var også ham, der for fem år siden købte de fem allerførste elektriske 1160 eHoftrac-minilæssere. De indgår fortsat i Loxams udlejningsflåde – og har ikke fået skiftet batterier endnu.