Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk

Stark stærkere på udlejning med 45 nye maskiner

mar 3, 2025 | Nyheder

Nye Wacker Neuson-maskiner til en helt ny Stark-afdeling i Næstved. Fra venstre er det salgskonsulent Jens Andersen fra Stemas med de tre Stark-folk key account manager Morten Frost, teamkoordinator for udlejning René Knudsen, og Niels Nielsen fra Stark Udlejning.

Flåden af entreprenørmaskiner strømlines efter kundernes køb i trælasten

Der blev for alvor hevet ned af hylderne og puttet i indkøbsvognen, da Stark Udlejnings nationale driftschef for udlejning, Jan Bursøe, gik på indkøb hos maskinfirmaet Stemas A/S. Maskinfirmaets salgskonsulent Jens Andersen kunne sætte ikke færre end 45 nye Wacker Neuson-maskiner på fakturaen. Materiel af forskellige typer og størrelser, og især med henblik på kunder, der allerede handler hos Stark.

”Stark Udlejning har en anderledes forretningsmodel, end andre udlejningsvirksomheder. Rigtig mange af vores kunder handler i forvejen i Stark-byggemarkeder og trælaster.  Det giver både små og mellemstore håndværkskunder mulighed for både at købe søm, skruer, vinduer, træ og andet til deres opgaver, men samtidig også leje professionelt materiel til at udføre og lette opgaverne”, forklarer Jan Bursøe.

Det nye indkøb af i alt 45 maskiner omfattede både dumpere på larvebånd og hjul, minigravere, minilæssere samt komprimeringsgrej i form af pladevibratorer og jordlopper. Alle sammen fra den tyske maskinkæmpe Wacker Neuson.

 

Stærkt produktmix

”Vi véd jo, at Wacker Neuson har et særdeles stærkt produktmix af de maskintyper, vi skal bruge, og som kunderne efterspørger. Når det kommer til komprimeringsgrejet, er mærket absolut markedsledende og reelt næsten ene på markedet”, vurderer Jan Bursøe.

”Vi skal have de produkter, som kunderne er glade for at leje. Derfor strømliner vi i vidt omfang udlejningsflåden efter, hvad vores kunder køber i trælasten. Det medfører blandt andet, at vi satser stort på Wacker Neuson med produkter og materiel til vand og kloakker”, siger udlejningschefen.

”Samtidig kigger vi naturligvis også ind i eftermarkedet. Her ved vi, at vi hurtigt kan få assistance, hvis en maskine bryder ned. Stemas har jo afdelinger overalt i landet, så der er aldrig langt til hjælp”, siger Jan Bursøe.

 

Ny afdeling i Næstved

Totalt har Stark flere end 85 forretninger rundt om i Danmark. 27 af dem har også en Stark Udlejning. De 45 nyindkøbte maskiner er afleveret i tre af dem. Hovedparten i Starks nyeste afdeling, et 10.500 kvadratmeter stort byggecenter, som åbnede for kort tid siden. Her læssede Stemas to bæltedumpere og tre dumpere på hjul af. Også fem minigravere i to størrelser og tre minilæssere blev sendt til Næstved. En af læssemaskinerne i øvrigt på el-drift.

Den nye Næstved-afdeling snuppede også 11 pladevibratorer og jordlopper.

Stark Udlejning i Holstebro blev styrket med en bæltedumper, tre minigravere og en minilæsser samt syv komprimeringsmaskiner. Og Maribo-afdelingen forsynes med en ny bæltedumper, en minigraver og en el-minilæsser, og hertil seks pladevibratorer og jordlopper.

Vil du vide om Wacker Neusons produkter:

Skal vi tage en snak?

Uanset om du ønsker flere oplysninger om én eller flere af vores maskiner og mærker eller et uforpligtende tilbud, så er vi klar ved telefon eller mail.