Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk
Frich Have & Anlæg får en ekstra lækker Wacker Neuson ET18 minigraver

Frich Have & Anlæg får en ekstra lækker Wacker Neuson ET18 minigraver

Teenage-entreprenør med blus på alle lamper

Mikkel Frich ved Ringkøbing købte en minilæsser og blev udlært i fødevarebutik – nu har han udvidet med en fuld-gejlet Wacker Neuson-gravemaskine

Rigtig mange i Ringkøbing-området har fået øje på, at Mikkel Frich kan lidt af hvert. Alt fra græsplæner til flisebelægninger og gravning til kloak. Men han er nu også til at få øje på. Den blot 19-årige entreprenør bag firmaet Frich Have & Anlæg har netop købt sig en flunkende ny gravemaskine, som foruden at grave, også kan blinke om kap med de fleste diskotek-lysshows.

”Jeg skal somme tider sidde i maskinen 25 timer i løbet af en uge. Så skal det altså være lidt sjovt. Og det er altid fedt at se folk vende sig for at kigge en ekstra gang, når jeg arbejder med maskinen”, forklarer Mikkel Frich.

 

Langt fra standard

Den nye i maskinparken er en Wacker Neuson ET18 graver, som salgskonsulent Peter Røjkjær hos Stemas A/S har leveret med en kampvægt omkring de to tons. Men Mikkel Frichs maskine er langt fra standardudgaven.

Pedalerne i bunden er afmonteret, og alle funktioner er flyttet op i joysticks. Maskinen har masser af ekstra arbejdslys, men også positionslys i forskellige farver både foroven og forneden. Inde i kabinen har Mikkel Frich et behageligt rødt lys. Og så har graveren også blitz-blink. Det har mekaniker Peter Hvass på Stemas’ værksted i Hadsten haft fingrene i, så Mikkel Frich nu kan ændre blitz-frekvensen ved tryk på en knap i kabinen.

Foruden en lang række standard-features, som maskinen er født med, har den tillige fået centralsmøring, og Stemas har leveret den med både Compacttilt, Moba-maskinstyring og skovle fra maskinfabrikken JST.

 

Weidemann-rød

Den nye gravemaskine holder i øvrigt ikke den officielle gule Wacker Neuson-farve. Den unge entreprenør bestilte nemlig også lige en omlakering, så den totalt matcher hans røde Weidemann 1390-minilæsser, som han købte hos Stemas for et års tid siden.

Det er små tre år siden, Mikkel Frich lagde an til at blive selvstændig med maskiner og masser af opgaver, ikke mindst for sommerhusfolket i Søndervig-området. Men han er faktisk butiksuddannet hos Meny Fødevaremarked i Søndervig. Sideløbende med uddannelsen, kørte han i fritiden rundt med en havetraktor og en vogn og slog græs for folk og virksomheder.

”Jeg har altid godt kunnet lide at gejle mine maskiner. Også den store plæneklipper, som blev forsynet med masser af lys”, siger Mikkel Frich, som om kort tid ikke længere er teenager. Han fylder 20 år i marts.

Tillykke til Frich Have & Anlæg fra Ringkøbing med en ekstra lækker Wacker Neuson ET18.
Minigraveren har fået pedalerne afmonteret og i stedet fået flyttet funktionerne op i joystick. Masser af ekstra arbejdslys, positionslys foroven og forneden i forskellig farve samt behageligt rødt lys i kabinen.
På vores værksted i Hadsten har vores dygtige og erfarne mekaniker Peter konstrueret det således, at der ved tryk på knap i kabinen kan ændres frekvens af blitzblinket. Centralsmøring og skovle fra Maskinfabrikken JST A/S fuldender minigraveren, som også er udstyret med lækker Compacttilt med brugervenlig skærmmenu i kabinen.
Maskinen er afhentet i dag af ejer Mikkel Frich Nielsen og i samarbejde med Stemas’ sælger Peter Røjkjær. De to kender hinanden i forvejen, da Mikkel tidligere har fået leveret en lige så lækker Weidemann 1390 – og så skal minigraveren naturligvis matche i farven.
Vil du vide mere om Wacker Neuson minigravere, så tag fat i os og hør hvordan vi kan hjælpe:
Vest 86434900 Øst 46153600

Den kendte Wacker Neuson-kulør er gul. Men Mikkel Frichs nye ET18-minigraver er blevet rød som Weidemann-læssemaskinen.

Mikkel Frich er stadig teenager lidt endnu. Han fylder 20 i marts. Men han har godt gang i alskens opgaver med Frich Have & Anlæg – og nu en ny Wacker Neuson-graver.

De traditionelle pedaler er fjernet fra bunden, og Mikkel Frich har alle maskinens funktioner samlet i joysticks.

Der breder sig lidt diskotekstemning i maskinhuset, når den nye Wacker Neuson ruller ind.

Masser af lys, Compacttilt, Moba-maskinstyring, centralsmøring og andet ekstra udstyr. Alt sammen er med til at ”gøre det lidt sjovt” at køre maskine, som Mikkel Frich udtrykker det.

Wacker Neuson EZ36 gravemaskine i firmafarver til H. Hoffmann A/S Anlægsgartnerne

Wacker Neuson EZ36 gravemaskine i firmafarver til H. Hoffmann A/S Anlægsgartnerne

Tillykke med den nye Wacker Neuson EZ36 gravemaskine til H. Hoffmann A/S – Anlægsgartnerne – den 4 tons Zero Tail gravemaskine ser superflot ud i firmafarverne.

Udover de flotte firmafarver er EZ36 leveret med LED lyspakke, centralsmøring, Compact Rotortilt samt CP skovlpakke.
Den store vipbare førerkabine med ruder til alle sider og tagrude giver et optimalt udsyn over hele arbejdsområdet. Det giver fuldt overblik over arbejdsstedet, kollegaerne og eventuelle farer.
Et intuitivt betjeningskoncept giver en enkel og omfattende styring af EZ36 gravemaskinen. Maskinen betjenes ved hjælp af joystick, display, Jog Dial og tastatur. Man kan derfor hurtigt og nemt gemme redskaber og oliemængder til de ekstra styrekredse.

Stemas A/S og sælger Poul C. Pedersen takker for handlen til anlægsgartnermester & indehaver Nicolai Nielsen og ønsker god arbejdslyst.

Mere info om den kompakte gravemaskine med den høje ydelse kan ses her https://bit.ly/3kl8sg2

Bare stig ind og gå i gang med arbejdet – med EZ36 forenes høj ydelse med maksimal effektivitet. Denne Zero Tail-gravemaskine er perfekt, når der behøves kompakte mål. Uden bagudhænget kan der nemt arbejdes ved mure og andre begrænsninger. Takket være den intuitive betjening af alle gravemaskinefunktioner ved hjælp af joystick, display og Jog-Dial samt det komfortable udstyr kan brugeren koncentrere sig fuldt ud om arbejdet. For at kunne tilpasse gravemaskinen endnu mere individuelt til kundens behov tilbydes der en lang række yderligere ekstraudstyr ab fabrik (f.eks.: VDS, hydraulisk klo eller svingbart dozerblad og meget andet).

Det gennemtænkte drevkoncept med optimeret motor-pumpe-styring muliggør en hurtig og præcis styring af gravemaskinen. Det giver mulighed for op til 15 % hurtigere arbejdscyklusser. De tilgængelige motorvarianter har lavt forbrug og behøver ingen efterbehandling af udstødningsgas.

En klassiker i nyt design: Weidemann 1260 LP til Overlade kirke

En klassiker i nyt design: Weidemann 1260 LP til Overlade kirke

Tillykke til Overlade Kirke i Løgstør med en funklende ny Weidemann 1260LP.

Weidemann 1260LP er en klassiker i nyt design og graver Anders Kristian Nielsen tog imod minilæsseren, som er leveret med skovl, pallegafler, greb med overfald samt vejlys.

Se mere om minilæsserens standard- og optioner her

Stemas og sælger Poul C. Pedersen takker for handlen.

Weidemann Hoftrac 1260LP kan i øvrigt på grund af sin lave driftsvægt og de kompakte mål nemt transporteres på en 3,5 t anhænger. Det gør det både let og hurtigt at flytte maskinen fra den ene opgave til den næste.

Kontakt os for mere info eller send os en mail på stemas@stemas.dk, så kontakter vi dig.