Jylland/Fyn: 86 43 49 00 Sjælland: 57 61 46 67 - 46 15 36 00 stemas@stemas.dk
Ensretning af materiel-indkøb gør det nemt for alle hos GSC Anlæg A/S at betjene det

Ensretning af materiel-indkøb gør det nemt for alle hos GSC Anlæg A/S at betjene det

Ensretning af materiel-indkøb gør det nemt for alle hos GSC Anlæg A/S at betjene det

Der er ikke så meget at være i tvivl om, når man skal køre gravemaskine hos det vestsjællandske entreprenørfirma GSC Anlæg A/S. Uanset hvilken af de tre nye gravere, man sætter sig i, sidder og fungerer alt ens. Entreprenør Christen Clemmensen og folkene er meget glade for gravemaskiner i 9 tons klassen, som ofte benyttes i forskellige projekter, og byttede to ud med tre nye hos Stemas A/S’ sjællandske afdeling i Roskilde. Det giver en lettere arbejdsdag med ens materiale, når det skal betjenes og serviceres og så var den ældste af de brugte også over 15 år gammel.

”Vi har godt 20 medarbejdere i virksomheden, og det skal være nemt for alle at betjene maskinerne, hvis det skal være effektivt. Derfor tog vi tre nøjagtig ens 9,5 tons Wacker Neuson ET90-gravere”, fortæller Christen Clemmensen.

 

Ikke kun salgsfirma

”Jeg startede GSC Anlæg A/S i 2004, men det er nyt, at vi køber maskiner hos Stemas. Vi kunne se, at firmaet har nogle spændende produkter i Wacker Neuson, og samtidig er det vigtigt for os, at vi får solid service med som en del af handlen. Det er rart, at Stemas ikke kun er et salgsfirma, men at virksomheden også har eget, velfungerende værksted. Sammen med maskinernes kvalitet, sikrer det, at vi ikke kommer ud for mange nedetimer”, forklarer Gørlev-entreprenøren.

GSC Anlæg A/S laver masser af jord- og beton-arbejde, støber fundamenter og flytter jord på jordtip i et stort område på det vestlige Sjælland. Nedrivninger og kloak-opgaver fylder også i ordrebogen, og Christen Clemmensen er godt tilfreds med fordelingen af arbejdsopgaverne mellem private kunder, det offentlige og kunder inden for industrien.

 

Handy med stor styrke

”Maskintypen Wacker Neuson ET90 passer perfekt til vores brug. Maskinen har en god, stor brydekraft. I virkeligheden er den vel en af de gravemaskiner, der har størst brydekraft på den mindste plads, så graveren er en god, handy maskine med stor styrke”, siger Christen Clemmensen.

De aktuelle jobs til de tre nye i maskinhuset hos GSC Anlæg A/S er dels udgravning til fundament og kloak, en af maskinerne er sat på et projekt med jordvarme, og den tredje har taget hul på karrieren i Gørlev med et anlægsarbejde.

Selv om det er nyt for Christen Clemmensen at handle med Stemas A/S og salgskonsulent Jens Andersen, var han ikke helt uden forhåndskendskab til den nye maskinleverandør. I den større ende har GSC Anlæg A/S flere Liebherr-maskiner, som er leveret af Stemas’ søsterselskab i JMM-koncernen, Johs. Møllers Maskiner A/S, som er den danske importør af Liebherr. Gørlev-entreprenøren har tre Liebherr-gravemaskiner på bælter, en Liebherr-hjulgraver og en Liebherr-dozer.

 

Wacker Neuson entreprenørmateriel hos Stemas

Wacker Neusons slogan “all it takes!” står for et bredt sortiment til så godt som alle arbejdsprocesser på byggepladsen, for pålidelige løsninger og for alt, hvad der er nødvendigt for at opnå de ønskede resultater. 

Åben afdeling i Fredericia i maj

Åben afdeling i Fredericia i maj

Så kan I godt sætte et stort kryds i kalenderen, når Stemas Fredericia fejrer 1 års fødselsdag.
I anledning af at Stemas Fredericia fylder 1 år, slår vi porten op og afholder åben afdeling på Gl. landevej 57, 7000 Fredericia onsdag d. 17. maj fra kl. 11.00 – 17.00 
Vi ønsker derfor at fejre dagen med alle vores kunder, samarbejdspartnere og ligesindede indenfor entreprenørfaget
– du er hermed inviteret !
Ud over det obligatoriske, i form af lidt lækkert til ganen, vil der bl.a. være mulighed for:
  • Åbent værksted, med mulighed for at tale med vores dygtige montører og mekanikere 
  • Høre mere om vores Zero Emission maskiner 
  • Se og høre om det brede udvalg af maskiner fra Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa
  • Tale med vores dygtige samarbejdspartnere
  • Sparke dæk og sparre med andre ligesindede fagfolk 

Tid til nye reservedele?

I anledning af vores Åben Afdeling i Fredericia d. 17. maj tilbyder vi 20 % rabat på reservedele, bestilt på dagen eller i forbindelse med værkstedsbesøg som er booket på dage

Wacker Neuson-gravemaskiner og -minilæssere med ”alt det sjove”, der øger effektiviteten

Wacker Neuson-gravemaskiner og -minilæssere med ”alt det sjove”, der øger effektiviteten

Mere om Wacker Neuson EW65

Ønsket om en samlet pakke med både maskiner og service samt gode erfaringer med Wacker Neuson-hydraulikken sendte MT Højgaards materielchef til Stemas, som importerer det tyske mærke.

Små maskiner med stor udrustning til MT Højgaard

Entreprenørselskabet køber Wacker Neuson-gravemaskiner og -minilæssere med ”alt det sjove”, der øger effektiviteten

En effektiv gravemaskine, om den nu bevæger sig på larvebånd eller hjul, skal udrustes med alt ”det sjove”, der sikrer den optimale effektivitet i det daglige arbejde. 3D-maskinstyring og rotortilt er selvfølgeligheder, mener entreprenørkoncernen MT Højgaards materielchef, Jørn Koopmann Johansen. Også selv om gravemaskinen blot er en 7,5 tons hjulgraver.

Når det går godt, og det gerne skal fortsætte med at gå godt, så skal grejet være i orden. Derfor sidder materielchefen ikke og fedter med femørerne, når han køber nye maskiner. Således heller ikke, da han afleverede en ordre til salgskonsulent Jens Andersen hos Stemas A/S på tre Wacker Neuson-gravemaskiner og to Wacker Neuson-hjullæssemaskiner.

 

Ikke standard

Derfor skulle der mere til hos Stemas, end blot at plukke nogle standard-maskiner ned af hylderne.

”Vi har købt to Wacker Neuson 5,1 tons WL 52 hjullæssere, to Wacker Neuson 7,5 tons EW 65 hjulgravemaskiner og en 9,5 tons Wacker Neuson ET 90 gravemaskinen på bånd. Gravemaskinerne på hjul har hver fået en påhængsvogn efter til værktøj, jord, autoværn, eller hvad vi nu har behov for at fragte med rundt. Og så er der godt med belysning på dem. Alle tre gravemaskiner er desuden udrustet med 3D-maskinstyring fra Leica og tiltrotatorer fra Rototilt”, fortæller materielchefen.

Til minilæsserne har Stemas leveret fejekoste med vandtanke, pallegafler og naturligvis skovle.

 

Samlet pakke

”Vi vil gerne købe en samlet pakke hos et samme firma, og så vil vi gerne have service med i pakken. Det får vi hos Stemas, og samtidig har vi gode erfaringer med maskinmærket Wacker Neuson. Vi har blandt andet en ni-tons Wacker Neuson-gravemaskine med en rigtig lækker glidende hydraulik. Derfor har vi købt både nye gravere og minilæssere uden betænkelighed”, siger Jørn Koopmann Johansen.

Det nye Wacker Neuson-materiel sættes ind på lidt forskellige opgaver. MT Højgaard har lidt forskellige i ordrebogen, som kan tilgodeses med nyt grej. Dels en større fjernvarmeopgave i Gladsaxe, dels et job på Nordhavnstunnellen, og dels i forbindelse med bygning af et nyt DSB-værksted i Næstved.

Gang i klargøringen på Stemas-værkstedet ved Roskilde. EW 65-hjulgraverne udstyres med både Leica 3D-maskinstyring og Rototilt, ligesom den større ET 90-gravemaskine.

Mere om Wacker Neuson EW65

Mobil gravemaskine EW65: Kraft og tempo i perfekt forening

Den mobile gravemaskine EW65 kører med sin indbyggede vejtilstand selv til arbejdsstedet uden tidskrævende og omkostningstung transport. Det trinløse køredrev har et lavt brændstofforbrug og betjenes med en enkelt pedal næsten ligesom en bil. Det højtydende load sensing-hydrauliksystem (LUDV) sørger for samme hastighed af flere bevægelser – også ved forskellige belastninger . Med 5 fjernventilkredse – hvoraf 3 kan indstilles individuelt – og en justerbar bom arbejder EW65-modellen meget effektivt og hurtigt.

Åben grusgrav 12.-13. maj og 26.-27. maj

Åben grusgrav 12.-13. maj og 26.-27. maj

Stemas er med til ÅBEN GRUSGRAV både i Jylland og på Sjælland sammen med bl.a. Johs. Møllers Maskiner A/S – JMM Group 🏗 og CBS Wearparts A/S 

Velkommen til nogle fede dage med det nyeste og fedeste udstyr til grusgraven og entreprenørbranchen: Sorterings- og knusningsudstyr, gummigeder, dozere, minigravere, måleudstyr, tiltrotatorer og meget andet. Fra Stemas medbringer vi lækkert entreprenørgrej fra Wacker Neuson samt Himoinsa generatorer og lystårne.

Kom som du er, få nogle hyggelige timer og se de spændende produkter 2023 byder på. Alle er velkomne – uanset, hvilke maskiner og hvilken leverandør, du benytter. Glæd dig også til at besøge pølsevognen og fadølsanlægget, som er klar med gode sager.

Se mere her https://bit.ly/3RJCy9B

Jylland
12. maj 2023 kl. 10-18
13. maj 2023 kl. 10-14

Asklev Sten & Grus
Hedevej 8
7362 Hampen

Find vej

Sjælland
26. maj 2023 kl. 10-18
27. maj 2023 kl. 10-14

NCC Nyrand
Gammelrand 10
4470 Svebølle

Find vej

 

To styk Weidemann er landet i Bornholms Lufthavn

To styk Weidemann er landet i Bornholms Lufthavn

Takeoff både sommer og vinter med redskaber til græs og sne

Tidlig morgen. Der er sol over Gudhjem, og stik modsat på øen gør DAT DX031 klar til at rulle ud på den to kilometer lange runway. Weidemann 3080 gør klar til at rulle ud på de store, grønne arealer. Hvis sne gør lufthavnens forplads og parkeringspladser hvide, er de to Weidemann-maskiner endnu tidligere på færde. Så skal der ryddes, til passagerne kommer for at boarde dagens første afgang mod København.

”De to hjullæssemaskiner har afløst noget andet maskineri, der lignede ”engang”. Vi prøvede også maskiner af et andet mærke, men Weidemann viste sig utroligt lette bare at sætte sig i og bruge. Vi har omkring 20 medarbejdere, der nemt skal kunne hoppe i en maskine og rydde sne. Vores nye Weidemann er enkle maskiner. Når man kender den ene, kender man også den anden”, forklarer Martin Rotvit, som er den ene af Bornholms Lufthavns fire driftsledere.

Ens og forskellige

Selv om de to Weidemann 3080’ere er ens og dermed nemme at skifte imellem for alle lufthavnens medarbejdere, så er de forskellige på et afgørende punkt: Den ene er Weidemann-rød i den tyske producents originale farve. Den anden er gul.

”Vi købte først en, og da den viste sig helt at leve op til forventningerne, købte vi en mere. Men på grund af strammere regler om gul farve på køretøjer, der kører tæt på landingsbane og forplads, fik vi den anden Weidemann til at blive gul. Så nu har vi to nøjagtig ens maskiner, bortset fra at den ene er rød og den anden gul”, siger driftsleder Martin Rotvit.

Weidemann 3080 er udstyret med 75 hk-dieselmotorer fra Deutz.

Bornholms Lufthavn har tæt på et halvt hundrede afgange og ankomster til og fra København om ugen. Det er DAT – Danish Air Transport – der står for flyvningerne til og fra Bornholm, og foruden København er der også ruter til Billund og Aalborg.

Weidemann 3080

Weidemann hjullæsseren gør alt arbejde mere produktivt.
Ud over de mange funktioner, den høje arbejdskomfort og den fremragende sikkerhedsstandard har den masser af kraft og udholdenhed

Kontakt en sælger og hør mere