Stemas A/S

Jylland/Fyn: 86 43 49 00

Sjælland: 57 61 46 67

stemas@stemas.dk

  • Forside
  • Produkter
    • Weidemann
    • Wacker Neuson
    • HIMOINSA
    • Udstyr
    • Brochurebestilling
    • Salgs- og leveringsbetingelser
    • Reklameartikler
  • Brugt
  • Aftersales
    • Reservedele
    • Service
  • Job & Karriere
  • Aktiviteter
    • Kampagner
    • Messer og dyrskuer
  • Nyheder
  • Om os
    • Kontakt
    • Forhandlere
    • Persondatapolitik (GDPR)
    • Maskinleverandørerne
    • Nyhedsbrev
  • JMM GROUP
    • Johs. Møllers Maskiner A/S
    • Stemas Maskinsalg A/S
    • Stemas Norge AS
    • Normas A/S
mandag, 21 december 2020 / Udgivet i Nyheder

Stemas bliver endnu mere elektrisk

Voldsom trængsel og alarm i maskinfirmaet der vokser betragteligt både i maskiner, mandskab og plads med nyt sjællandsk hovedkvarter

Folkene hos Stemas A/S har mere grund til at synge den gamle julesang ”Sikken voldsom trængsel og alarm” end nogensinde tidligere. Dels er det jo altså jul. Og dels er der forrygende travlhed i alle hjørner af virksomheden med at geare Stemas til at tage voldsomt på i juledagene og gå ind i det nye år med en solid portion ekstra tyngde. 1. januar vokser Stemas både i maskinudbud, mandskab og fysiske rammer, når firmaet indlemmer forhandlingen af Wacker Neuson.

”Det bliver særdeles omfattende med maskiner og materiel til kundegrupper, som vi ikke har haft den store kontakt med hidtil. Men så sandelig også med et bredere program i de maskintyper, som vi i forvejen har med at gøre i det daglige. Helt konkret kan vi se, at Wacker Neuson har syv modeller i læssemaskiner, som vi kan øge vores i forvejen omfattende sortiment fra Weidemann med”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard hos Stemas A/S.

”Vi får mange flere mindre enheder med Wacker Neuson-forhandlingen. Blandt andet skæremaskiner, pumper, glittere og vibrationsgrej til beton-folket. Og så bytter vi jo vores komprimeringsmateriel fra Amman ud med Wacker Neuson, som er markedsledende på komprimering lige fra de mindste jordlopper til store valsetog”, siger Robert Kjærgaard.

Wacker Neuson-dumpere er også en del af det voldsomt store sortiment af maskiner og materiel, som Robert Kjærgaard og Stemas får tilført fra den 1. januar. Her er det en DW60 hjuldumper med kapacitet til seks tons i ladet.

Salgsdirektør Robert Kjærgaard ruller en Wacker Neuson DPU6555 reversibel pladevibrator på plads på lageret hos Stemas i Hadsten. Der kommer rigtig mange gule maskiner af mange typer og modeller ind hos den nye danske forhandler i disse dage.

Gravemaskiner op til 15 tons

Den store operation Wacker Neuson omfatter også Stemas’ forhandling af gravemaskiner. Firmaet overlod for kort tid siden helt importen og forhandlingen af Yanmar til den nu tidligere makker Maskiner A/S. Fremover gælder det Wacker Neuson-gravemaskiner hos Stemas, som dog agter at holde en klausul om først at sælge nye gravemaskiner fra 20. oktober 2021.

”Indtil da står Wacker Neuson selv for salget af gravemaskiner i Danmark, hvor Stemas så varetager service, garanti og udrustning af maskinerne. Klausulen handler kun om nye maskiner, så vi må gerne levere brugte Wacker Neuson-gravere til det danske marked. Med Wacker Neuson får vi et stort gravemaskineprogram, som spænder fra 800 kg minigravere til maskiner op til 15 tons”, forklarer Stemas-direktøren.

 

Læssere hedder Weidemann

Stemas’ hidtidige hovedprodukt, Weidemann-læssemaskinerne, kommer ikke til at lide under de nye tider. Tvært imod.

”Weidemann ejes ganske praktisk af Wacker Neuson-koncernen, og derfor er maskinprogrammet det samme. Eneste forskel er i virkeligheden farven og navnet, og her fastholder vi så Weidemann som de læssemaskiner, man køber hos Stemas. Vi får dog en lille bonus i form af et par ekstra minilæsser-modeller med lavt tårn industrien, som vi ikke har haft hidtil. Og så får vi tre teleskoplæssere mere i programmet, så vi i alt tilfører fem modeller til vores eksisterende Weidemann-program”, siger Robert Kjærgaard.

”Weidemann var en af de allerførste producenter til at lave eldrevne minilæssere, der virkelig kunne noget. Det har sikret mærket en helt særlig position med el-maskiner, og den kommer vi nu til at udbygge kraftigt med Wacker Neuson-maskiner og -materiel. Med netop Weidemann helt i front med eHoftrac-læsseren er Wacker Neuson blevet førende i branchen, hvor man naturligvis udnytter knowhow og erfaringer til en løbende udbygning af el-konceptet. Derfor byder Wacker Neuson på el-modeller såvel inden for gravemaskiner, beton-grej, jordlopper, pladevibratorer, vibrationsmateriel og dumpere, foruden altså minilæsserne”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard.

 

Nye folk og ny afdeling

Masser af nye maskintyper og -modeller smitter også af på såvel bemandingen som de fysiske rammer hos Stemas.

”Vi har fået 15 nye folk med over fra Wacker Neuson, og så har vi været ude og hente yderligere to nye Stemas-medarbejdere med fortid hos Wacker Neuson. Det er dygtige folk med anciennitet fra halvandet til 26 år med Wacker Neuson. Med de mange medarbejdere fra Wacker Neuson-organisationen og alle vores ”gamle” Stemas-folk er vi sikret et godt set-up med god service og gode produkter”, vurderer Robert Kjærgaard.

Stemas har i øvrigt valgt også at takke ja til at overtage den hidtidige Wacker Neuson-afdeling på Lykkegårdsvej i Roskilde.

”Roskilde-afdelingen bliver vores nye hovedcenter på Sjælland, som hovedafdelingen i Hadsten er det i Jylland. Vi får god plads og gode forhold i Roskilde og med Holbækmotorvejen lidt rundt om hjørnet. Weidemann og Wacker Neuson til de østdanske kunder skal fremover sælges fra Roskilde. Men samtidig bevarer vi også Stemas-afdelingen i Køge, hvor vi koncentrerer værkstedsaktiviteter, service og reservedele”, fortæller salgsdirektør Robert Kjærgaard.

General Manager Anders Gøthe fra Wacker Neuson Danmark (til højre) afleverer nøglerne til Wacker Neuson-forhandlingen til Stemas-salgsdirektør Robert Kjærgaard i afdelingen i Roskilde.

  • Tweet
Tagged under: el-maskine, komprimering, læssemaskine, stemas, stemas maskinsalg, Wacker Neuson, weidemann

SENESTE NYHEDER

  • Wacker Neuson EZ36 gravemaskine i firmafarver til H. Hoffmann A/S Anlægsgartnerne

    Tillykke med den nye Wacker Neuson EZ36 gravema...
  • Maskinhandlere ser positivt på 2023

    Læs hele artiklen i dens fulde længde på Licita...
  • Maskinimport slår rekord: Sender entreprenørmaskiner ud for en milliard

    Læs hele artiklen i hele dens  længde på Licita...
  • En klassiker i nyt design: Weidemann 1260 LP til Overlade kirke

    Tillykke til Overlade Kirke i Løgstør med en fu...
  • Vi ser tilbage på 2022 og frem mod et spændende 2023

    Læs hele artiklen med Robert Kjærgaard, direktø...


Vojens
Tøndervej 7, Over Jerstal
6500 Vojens
Tlf.: 74 54 55 55
Kontakt

Al salg sker med udgangspunkt i vores gældende
salgs-og leveringsbetingelser

Hadsten 
Tolsagervej 2
8370 Hadsten
Tlf.:  86 43 49 00
Kontakt
Fredericia 
Gl. Landevej 57
7000 Fredericia
Tlf.:  86 43 49 00
Kontakt
Køge
Værftsvej 4
4600 Køge
Tlf.: 57 61 46 67
Kontakt
Nørresundby
Sundsholmen 31
9400 Nørresundby
Tlf.: 86 43 49 00
Kontakt
Roskilde
Lykkegårdsvej 4
4000 Roskilde
Tlf.: 46 15 36 00
Kontakt
  • Curabitur iaculis
  • Parturient montes
  • Vulputate magna
  • Cum sociis natoque
  • Nulla varius commodo
  • Parturient montes
  • Vulputate magna
  • Cum sociis natoque
  • Nulla varius commodo
  • GET SOCIAL

© Stemas A/S - CVR: 88159128

TOP
Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig den mest relevante oplevelse ved at huske dine præferencer og gentage besøg. Ved at klikke på “Accepter” giver du samtykke til brugen af ​​ALLE cookies.
Cookie indstillingerACCEPTER
Administrer samtykke

Privatlivsoversigt

Denne webside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er vigtige for, at websitet kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på hjemmesiden. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Ikke-nødvendige
Alle cookies, der muligvis ikke er særligt nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges specifikt til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk at indhente brugernes samtykke inden du kører disse cookies på dit websted.
GEM & ACCEPTÈR